Grønsund Færgegård. Når man ad vejen fra Næs nærmer sig færgestedet ved Grønsund, fanges øjet af den smukke gamle Færgegård med de store lindetræer, som fik færgeprivilegium ca. 1630. Den ligger lige ud mod vejen på det sted, hvor denne drejer lidt mod vest ned mod færgestedet. Huset er bygget i 1769. Oprindelig har huset ikke haft sin nuværende længde, idet det engang er blevet forlænget med 2 bindingsværksfag. Den nuværende rejsestald er opført i 1853.
Huset har undergået væsentlige forandringer gennem tiderne. I den vestlige del findes stadig den store krostue, og bagved denne to små kamre. I det ene stod en stor himmelseng kaldet Grevesengen, fordi greven fra Aalholm engang skal have overnattet i den.
Kroen blev nedlagt i 1879, og er nu i privateje

Færgestedet. Omkring 1630 fik færgegården på Møn privilegium på overfarten mellem Møn og Falster. Den blev betjent af en færge, som havde hjemsted på Møn, og som blev betjent af færgekarle.
Tiden mellem 1840 og 1870 var Færgegårdens egentlige blomstringstid. Ruten Kallehave-Koster-Grønsund-Nykøbing blev benyttet flittigt, og mange rejsende, blandt dem Rejsedigteren, gik ud og ind ad den hyggelige Færgekro. 

Borrehuset. I Borrehuset ved Grønsund Færgested på Falster fandt en af de mærkeligste livsskæbner i vor historie sin afslutning, idet det var her, Marie Grubbe, født 1643 på Havreballegård ved Århus, datter af lensmand Erik Gruppe, endte sin dage som Søren Færgemands hustru i Borre på Nordfalster.
I en alder af kun 17 år blev Marie Grubbe den 16. december 1660 bortgift til Kong Frederik den III (3.) uægte søn Ulrik Frederik Gyldenløve, der i 1664 var blevet statsholder over Norge. Marie Grubbe rejste til udlandet og vendte to år senere tilbage, blottet for alt, og måtte gå tiggergang til faderen på Tjele ved Viborg. Han fik hende i 1685 gift med Palle Dyre til Trindrup ved Hobro. Da der på Tjele opstod et herremandsfrue Marie Grubbe og ladefoged Søren Møller, og som blev manden i hendes liv, blev ægteskabet med hendes mand ophævet, og nu drog hun ud i verden med sin tredie mand, med hvem hun fra 1697 kom til at leve i ringe kår som færge- og krokone i Borrehuset ved Grønsund Færgested.
I årenes løb var Søren Møller blevet fordrukken, og natten til den 19. maj 1711 kom han i klammeri med svensk skipper i krostuen, og Søren Møller skød denne en kugle for panden. På Falsters Herredsting blev han dømt til døden, men Højesteret ændrede dommen til 3 års forbedringsarbejde på Bremerholmen, og her døde han. Marie Grubbe forblev i Borrehuset, og her døde hun i juni 1718.
Set med datidens var det en skandale, men Marie Grubbe blev en eksempel på at ydre glans og herlighed ikke altid er ensbetydende med menneskelig lykke. En sandhed, der har gyldighed til alle tider.
Borrehuset, som lå i udkanten af den nuværende Færgegård`s have har man rejst en mindesten om Marie Grubbes mærkelige livsskæbne, også  Rejsedigteren har sat et minde om hende gennem sit litterære arbejde.

Gåbense. Gåbense var fra gammel tid overfartssted mellem Sjælland og Falster, og i 1523 fik Jens Sjællandsfar livsbrev på færgen mod en månedelig afgift til Nykøbing Slot.
Den trelængede Gåbense Færgegård ligger næsten uforandret fra den gang der endnu var livlig færgetrafik på stedet. I august 1850 skriver Rejsedigteren at han går med Dampskibet Vesper til Gåbense på Falster.