I Hønsegrethes familie har frit fortalt Marie Grubbes bevægede levnedsforløb, men har frisket historien op med små glimt af det gamle København på Holbergs tid.

Nykøbing Falster. I l845 kom Rejsedigteren Hans Christian Andersen sejlende ombord på dampskibet Løven til Gåbense på Falster, og kørte herfra med personposten til Nykøbing Falster. Her blev han modtaget af Vilhelm Lunding, som var kong Frederik VII's (7.) kabinetssekretær.
Byen er opstået i midten af 1200-tallet da Nykøbing Slot var centrum for administrationen af de baltiske lande. I de følgende århundrede henlagdes til Nykøbing også forhandlingerne mellem Danmark og Hansestæderne og Østersøen.

Frisegade. I amtsgården som lå på hjørnet af Slotsgade og Færgestræde (Frisegade), gæstede Rejsedigteren stiftsamtmand, baron Frederik Christian Holsteen (1804-1885), og fortsatte i karet til herregården Corselitze.

Slotsgade 4. Tilbage i Nykøbing Falster fra besøget på Corselitze besøgte Rejsedigteren rektoren ved Latinskolen, Erich Peter Rosendal (1792-1876), som boede i Slotsgade 4, og her blev han inviteret til at spise til middag.

Zarens Hus. I Zarens Hus (Det skæve hjørne) i Nykøbing Falster overnattede Rejsedigteren, og skildrede det som et hunde-hul. Hunde gøede, folk snakkede udenfor, og da vægteren råbte tre sov han endnu ikke, og stod op.

Bispegården. I Bispegården var Rejsedigteren på besøg hos Biskop over Lolland-Falster Stift, Ditlev Gothard Monrad. Den ligger på hjørnet af Grønsundsvej og Østre Allè, og blev opført 1849-54. Arkitekten var den berømte Gottlieb Bindesbøll (1800-1856,) der også er skaberen af blandt andet Thorvaldsens Museum og en række rådhuse og kirker i provinsen.

Nykøbing Falster Slotsruien. Borganlægget af Nykøbing F. Slot er anlagt i slutningen af 1100-tallets slutning, og her spadserede eventyrdigteren rundt på slotsbanken, da han var i byen. Slottet blev i 1253 afbrændt af lybeckerne. Genopbygget, og i 1287 stukket i brand af Marsk Stig. Genopbygget endnu engang. I de følgende århundrede var Nykøbing F. Slot opholdssted for skiftende regenter og rammen om vigtige politiske beslutninger. 1767 solgt til nedrivning. I dag findes kun en ubetydelig rest af et af slottets tårne.
Der opsat informationstavler, der giver indtryk af slottets størrelse og beliggenhed.

Herregården Corselitze. På Falster var Rejsedigteren en hyppig gæst på Corselitze, hvor hans værtsfolk var kammerherre, senere gehejmekonferensråd Peter Hersleb Classen (1804-1886) og denns hustru, Clare Charlotte Fanny Skeel (1809-1898).
Første gang var i juni 1845. Han var da 40 år og stærkt på vej mod berømmelsens tinde.
Han ankom den 25. juni til Nykøbing Falster fra Vordingborg. Samme dag kørte han videre til Corselitze, der i forvejen havde en prominent gæst, kronprins Frederik (den senere Kong Frederik VII (7.) og komponisten Emil Hornemann, gennem hvilken Rejsedigteren var blevet introduceret hos Peter Hersleb Classen, på besøg.
Om aftenen underholdt Rejsedigteren med at læse sine eventyr og historier, han sang ved klaveret blandt andet den smukke sang af Hyldemor og Det gamle træ, o lad det stå.
Under opholdet på Corselitze var han på æsel-ridt sammen med kammerherreinden Clare Charlotte Classen.
Det var et højst originalt syn. Han følte sig generet af sine lange ben, derfor havde han trukket knæene så højt op under sig, at de næsten berørte hans hage. Og i denne for en rytter lidet bekvemme og for en Rejsedigter lidet yndefuld stilling jumpede han afsted efter sin smukke og elegante ledsagerinde.
Besøget på Corselitze var ikke alene ferie, men også arbejde, han skrev da på eventyrkomedien Hyldemor, fortællingen Det er ganske vist, Hjertesorg og Hun duede ikke.
Fem år efter, 1850, gæstede Rejsedigteren Corselitze for anden og den sidste gang var fra 6. til 22. august.

Herregården Corselitze's historie. Den går helt tilbage til l354, her omtales den i Kong IV (6.) Valdemar Atterdags (1340-1375) jordbog, men da som kongsborg.
Gården blev først rigtig kendt, da den i l768 blev overtaget af generalmajor Johan Frederik Classen. Denne var ejer af kanonstøberiet og krudtværket i Frederiksværk.
Som ejer af Corselitze satte han meget i gang, han foretog en ombygning af hovedbygningen fra l775 til l777, ligesom han etablerede den særprægede allè, som fører op til hovedbygningen.
Ved sin død i l780 testamenterede han stedet til en velgørende institution, som vedligeholder og driver godset, der har haft Hds. Kgl. Højhed dronning Margrethe og Hds. Kgl. Højhed prins Henrik som gæster.
Parken er åben fra kl. 9 til solnedgang. Adgang til slottet kan arrangeres
efter aftale med godskontoret:

Halskov Vænge. Efter en frokost på Corselitze kørte hzn mdd et selskab ud til Halskov Vænge. I lystskoven voksede nogle unge slanke ege med meget små bladfulde grene op ad stammen, og her var der som i en humlehave, skriver Rejsedigteren. Længere inde var der underlige knudrede ege og bøge, hvoraf den ene så ud som en elefant, og som jeg kalder Elefanttræet.
Her ligger stadig de gravhøje og tingsteder, hvorom han skrev dette lille digt:

Her hvor ikke Hjorden græsser

Har man fordum Kjæmper seet.
Nu sees øverst en Professor
og forneden en Poet.

Grønsund Færgegård. Når man ad vejen fra Næs nærmer sig færgestedet ved Grønsund, fanges øjet af den smukke gamle Færgegård med de store lindetræer, som fik færgeprivilegium ca. 1630. Den ligger lige ud mod vejen på det sted, hvor denne drejer lidt mod vest ned mod færgestedet. Huset er bygget i 1769. Oprindelig har huset ikke haft sin nuværende længde, idet det engang er blevet forlænget med 2 bindingsværksfag. Den nuværende rejsestald er opført i 1853.
Huset har undergået væsentlige forandringer gennem tiderne. I den vestlige del findes stadig den store krostue, og bagved denne to små kamre. I det ene stod en stor himmelseng kaldet Grevesengen, fordi greven fra Aalholm engang skal have overnattet i den.
Kroen blev nedlagt i 1879, og er nu i privateje

Færgestedet. Omkring 1630 fik færgegården på Møn privilegium på overfarten mellem Møn og Falster. Den blev betjent af en færge, som havde hjemsted på Møn, og som blev betjent af færgekarle.
Tiden mellem 1840 og 1870 var Færgegårdens egentlige blomstringstid. Ruten Kallehave-Koster-Grønsund-Nykøbing blev benyttet flittigt, og mange rejsende, blandt dem Rejsedigteren, gik ud og ind ad den hyggelige Færgekro. 

Borrehuset. I Borrehuset ved Grønsund Færgested på Falster fandt en af de mærkeligste livsskæbner i vor historie sin afslutning, idet det var her, Marie Grubbe, født 1643 på Havreballegård ved Århus, datter af lensmand Erik Gruppe, endte sin dage som Søren Færgemands hustru i Borre på Nordfalster.
I en alder af kun 17 år blev Marie Grubbe den 16. december 1660 bortgift til Kong Frederik den III (3.) uægte søn Ulrik Frederik Gyldenløve, der i 1664 var blevet statsholder over Norge. Marie Grubbe rejste til udlandet og vendte to år senere tilbage, blottet for alt, og måtte gå tiggergang til faderen på Tjele ved Viborg. Han fik hende i 1685 gift med Palle Dyre til Trindrup ved Hobro. Da der på Tjele opstod et herremandsfrue Marie Grubbe og ladefoged Søren Møller, og som blev manden i hendes liv, blev ægteskabet med hendes mand ophævet, og nu drog hun ud i verden med sin tredie mand, med hvem hun fra 1697 kom til at leve i ringe kår som færge- og krokone i Borrehuset ved Grønsund Færgested.
I årenes løb var Søren Møller blevet fordrukken, og natten til den 19. maj 1711 kom han i klammeri med svensk skipper i krostuen, og Søren Møller skød denne en kugle for panden. På Falsters Herredsting blev han dømt til døden, men Højesteret ændrede dommen til 3 års forbedringsarbejde på Bremerholmen, og her døde han. Marie Grubbe forblev i Borrehuset, og her døde hun i juni 1718.
Set med datidens var det en skandale, men Marie Grubbe blev en eksempel på at ydre glans og herlighed ikke altid er ensbetydende med menneskelig lykke. En sandhed, der har gyldighed til alle tider.
Borrehuset, som lå i udkanten af den nuværende Færgegård`s have har man rejst en mindesten om Marie Grubbes mærkelige livsskæbne, også  Rejsedigteren har sat et minde om hende gennem sit litterære arbejde.

Gåbense. Gåbense var fra gammel tid overfartssted mellem Sjælland og Falster, og i 1523 fik Jens Sjællandsfar livsbrev på færgen mod en månedelig afgift til Nykøbing Slot.
Den trelængede Gåbense Færgegård ligger næsten uforandret fra den gang der endnu var livlig færgetrafik på stedet. I august 1850 skriver Rejsedigteren at han går med Dampskibet Vesper til Gåbense på Falster.