Kurs mod Guldborg - og fortællingen...
Maribo Kloster |
Havnen ligger som en perle i indsejlingen til Guldborgsund på Lollandssiden og er et rigtig godt udgangspunkt for tur til Maribo.
Maribo. Maribo der blev grundlagt i 1416 opstod omkring Birgittiner klosteret i Lollands mest naturskønne område, omkranset af skove og søer.
Flere brande lagde i l500-tallet den gamle klosterby i aske, men i slutningen af l700-tallet og begyndelsen af l800-tallet opstod der en håndværkerstand, som opførte en bebyggelse af små en-etagershuse i Bagtorv-området.
Byen har bevaret sit charmerende købstadsmiljø, hvor gamle, smukke og velbevarede huse og bygninger skaber er smuk harmoni i bybilledet. Sidegaderne præges af gulkalklede, lave huse, som giver et harmonisk bybillede. Mest malerisk er Kapellanstræde, hvis venstre side helt beherskes af den lange bindingsværkslænge Kapellangården fra det 17. århundrede.
Det naturlig centrum er det gamle rådhus fra 1857.
Bagtorvet. Bagtorvet er den ældste bydel i Maribo. En del af de smukt restaurerede huse er fra 1700-tallet, og det er i de små charmerende smalle stræder. håndværkere og småhandlende havde deres bolig og værksteder.
Maribo Kloster. Maribo Domkirke er en gotisk murstensbygning, bestående af tre omtrent lige høje skibe under fælles tag. Imod vest har den i overensstemmelse med den hellige Birgittesordens foreskrifter et lavere og smallere kor, dog imod forskrifterne med et slankt, i ny tid genopført tårn ved korgavlen.
Altertavlen fra 1641, er et stor snitværksarbejde i udpræget bruskbarok af Henrik Werner.Slterkalken er fra begyndelse af 1400-tallet er muligvis en sjælemessegave fra dronning Margrethe den I. Af alterstagerne er et par senmiddelalderlige, I den moderne døbefont ligger et sydtysk messingfad fra ca. 1575. Den smukke Prædikestol med samtidig himmel er fra 1606.
Rejsedigteren Hans Christian Andersens tilknytning til Maribo er klostret og historien om Margrethe den I.
Frilandsmuset. Museet giver et indtryk af Lolland-Falsters bondekultur i de nærmeste årtier omkring 1800-tallet. Museet består af seks husem en firlænget bondegård, en stubmølle og en skole.
Endvidere er der en have med blandt andet middelalderlige lægeplanter og en samling redskaber til sukkerroedyrkning.
Turistbåden. Man kan opleve den smukke by og den natur på en 1 1/2 spændende rundfart om bord på turistbåden Anemonen, som kan medtage 90 personer.
Maribo-Bandholm banen. I Bandholm har man genskabt et gammelt stationsmiljø fra 1869. Herfra udgår Maribo-Bandholm banen, der er landets ældste privatbanestrækning. Her kører togene gennem det varierede landskab, langs frodige marker og gennem den grønne skov, som flere steder nærmest danner en tunnel, og der er rig lejlighed til at nyde turen og lokomotivets fløjten, for hastigheden er som den gang 20-30 km/t.
.
|