Vordingborg. Efter hans sommerbesøg på Møn ankommer Rejsedigteren  i 1829 til byen i silende regn. Måske er det derfor, han er i ondt lune og finder byen ynkeligere end Korsør, og fortsætter med at Vordingborg har rigtig nok ikke uden een gade; men har man blot kørt den engang igennem, så glemmer man den aldrig, jeg er vis på, at var min bleghed mælkesot, så var jeg bleven til smør, før jeg kom ud af porten igen ".
Vordingborg var i middelalderen en meget betydelig by takket værer havnen, der bevogtedes af en af rigets stærkeste borge. Vordingborg slot blev opført af Valdemar den Store og ringmuren samt Gåsetårnet af Valdemar Atterdag.

Masnedsund. Færgegården ved Masnedsund var gennem århundrede et af landets vigtigste færdselsknudepunkter. Færgegården og færgebroen lå nede ved Masnedsund. Overfor gården stod en lille accisebod,  hvor de rejsende blev opkrævet penge for de medførte varer. Nede ved færgebroen stod en såkaldt træl, der blev drevet af heste, når fartøjerne skulle trækkes ind og ud i vindstille vejr.
Færgegården fungerede også som posthus, for allerede i 1624 oprettede Christian IV (4) et offentligt postvæsen med faste ruter og takster. Senere indrettedes også postekspedition i Gåbense, hvor posten til hele Nordfalster blev afleveret. I dag er der kun en enkelt fløj tilbage af den gamle færgegård, og det førhen så idylliske færgested er blevet et trist industriområde.
Udsigten til den nye skolebygning finder han ganske fortryllende - var jeg desipple dèr, jeg glemte alle grammatikker og leksier for den herlige natur.

Kong Valdemars Tårn. En dag blev Rejsedigteren i Vordingborg og besteg Valdemars Tårn, der er en rest af et vigtigt borganlæg.
På toppen af det 26 meter høje tårn, der prydet med en guldgås, blev han inspireret til at skrive eventyret om Lille Tuk.
Borgen blev opført i årene 1362-1365 af Kong Valdemar VI (6) Atterdag, som da lod rejse guldgåsen over tårnet som spot mod de tyske Hansestæder, der havde erklæret ham krig mod han i 1368.
Der har resideret mange danske monarker her, og her blev landets første grundlov stadfæstet.

Adelgade 82. Der er bevaret meget lidt af den ældre bebyggelse i byen, men apoteket er en af dem. Det er en klassisk empirebygning i to etager med samtidig officin.
En mindeplade på muren oplyser, at apoteker M. Aarsleff, som Rejsedigteren kendte fra Præstø, opførte bygningen, der blev opført i 1733, ombyggede huset i 1826 og  som grundlagde produktionen af Esprit de Valdemar her i 1836.

Lilliendal. Gården hed oprindelig Skuderupgård og ejedes 1664 af Anne Gjordes fra Stege. Siden havde gården flere forskellige ejere indtil 1760, da kaptajn i søetaten Hans Gustav Lillienskjold købte gården, der derefter fik sit nuværede navn. Den stilfulde hovedbygning opførtes oprindelig af ham, men er i årenes løb blevet udvidet og forhøjet med to etager, blandt andet efter at Adam Chr. greve Knuth 1802 havde købt herregården, hvor  Rejsedigteren kendte greve Adam Carl Wilhelm (1821-1897) grevinde Wilhelmine (Minna) (1825-1884) som ejede godset.

Herregården Petersgård. I tre uger var Rejsedigteren gæst på herregården i sommeren 1829, som da ejet af kaptajnløjtnant i søetaten, senere kontraadmiral og generaladjutant Christian Wulff som havde overtaget gården i 1810. Han var netop hjemkommet fra sin første sommerferie, som han havde holdt på Møn.
Petersgårds røde tage ses i udkanten af de mange skove, som netop præger denne egn. Som den ligger nu med sin smukke avlsgård lige overfor, blev den opført i 1776-1780, ligget gennem skiftende perioder og skiftende konjekturer, siden gårdens første ejer Peter Johansen købte den og rejste den skønne hovedbygning, hvorfra der mod syd er en smuk udsigt over Sydsjællands kyst, Ulvsund, Langø og Møn. Han var født af fattige forældre i Stavreby i Jungshoved sogn 1723. Ved ukuelig vilje og dygtighed arbejdede han sig frem til, at han på den tid, han købte gården, var en af Københavns største handelsmænd og redere, der til søs havde faret viden om i verden. Efter hans død købte kronen gården af hans arvinger som senere solgte den til Jacob Benzon Resch, som var nordmand med bopæl på Møn. I 1810 solgte han Petersgård til kaptajnløjtnant i søetaten, senere kontraadmiral og generaladjutant Christian Wulff hos hvem Rejsedigteren overnattede, når han skulle med færgefarten fra Kallehave til Masnedsund på Lolland Falster.
Hjemvendt til København skriver han til ejerens søster Frk Henritte Wulff's: De kan ellers tror, at jeg var bedrøvet ved ikke at finde dem på Petersgård; dersom jeg havde en drøm derom, så var jeg bleven en dag længere på Møn.
Dens sidste ejer Etatsråd Ole Bernth Suhr i hvis besiddelse Petersgård siden har været bevaret. I dennes slægt kom ejerinden frøken Ida Marie Suhr til at sidde på herregården, og som gjorde en betydelig indsats for stedet. Hun restaurerede hovedbygningen, opførte en ny og smuk avlsgård, byggede huse til arbejderne og genskabte skovene omkring Petergård med nænsomhed, kærlighed, overlegen klogskab og initiativ.
Hovedbygningen rummer mange smukke ting fra Ida Marie Suhr, blandt andet en udsøgt Holberg samling; malerier, pragtfuldt gammelt sølvtøj og procelæn.