Kurs mod Bøget - og fortællingen...
Dampskib tour |
Med dampskibet Zampa ankom Rejsedigteren Hans Christian Andersen i april 1863, og vejret tegnede godt, men skiftede. Det tog til at blæse. Søerne gik mere og mere stærk, det blev stormende vejr og jeg var uvis om jeg ikke skulle gå med til Vordingborg for at komme i land ved Broen. Imidlertid gik jeg dog i land ved Bøget, hvo der var rivende storm, roerkarlene måte springe i vandet da vi idelig drev på grund. Kørte alene i åben dagvogn i storm og regn, der faldt hagl i ansigtet og nåede henimod et Christienlund, hvor jeg blev hjertelig modtaget, talte meget og var træt.
I eftersommeren 1864 kom han med dampskibet Flora til Bøget. Vi havde en del regn og stærk sø, flere damer og herre var søsyge, jeg slap, der var mindre stille at komme i land ved Bøget end da jeg forrige gang var her, skriver han.
Fra Bøget gik det med dagvognen til Herregården Christinelund.
Hans Christian Andersen blev landsat ved Det gamle traktørsted på Bøged Strandvej 27 på Jungshoved, hvor mange udenøs gæster har lagt vejen forbi, især når de store gamle rododendron buske blomstrer i forsommeren og forvandler skoven til en farverig blomsterpark.
Det er kendt af mange som Færgegården, stedet hvor man i sin tid bespiste mange trætte rejsende, hvis de da ikke var for søsyge ovenpå dampskibsturen fra København.
Stedet har skifter ejer mange gange, i dag er det Annemette og Sten Schelbye, som har sat Guldalderhuset smukt i stand. Det samme er den store have, som Annemette Schelbye har beplantet med rododendron i alle regnbuens farver. og pusler blandt andet med tanken om en slags åben havedag, som kan passe med blomstringstiden i forsommeren.
I traktørstedets storhedstid, havde man blandt andet kapsejladser, der skulle være med til at finansiere Stavreby Havn. Så hvorfor ikke ligge ind her.
Ved Skovfogedboligen var der en træbro, og herfra kunne passagerer og gods blive roet ud til skibene, som lå for anker i sejlrende ca. ½ km ude fra kysten. To af de skibe, der tidligere besejlede stedet, var hjuldamperne ”Flora” og ”Zampa”. ”Flora” var bygget i 1851 og besejlede ruten København-Sydsjælland-Falster-Lolland. ”Zampa” var bygget i 1856 og besejlede samme rute.
I 1864 blev ”Zampa” i en kort periode chartret som troppeskib af den danske regering.
Det kan derfor lade sig gøre at ro ind til Bøget, hvor H.C. Andersen blev landsat af rorkarlene fra de to omtalte hjuldampere "Flora" og "Zampa".
|