Forsiden Rejsedigteren Havne Eventyret Herregårde & slotte Om os Kontakt&service Partnerlinks Medier Sitemaps
 
 
 

Kurs mod Præstø - og eventyret...
Gemt er ikke glemt

Præstø. Gemt væk fra alfarvej, ligger Præstø, usædvanligt smukt omkranset af skov og fjord. Byen som fik købstadsrettigheder i l403, er ikke stor, men har måtte modstå meget. Under krigen med svenskerne fra l660 til l668 blev den så godt som udplyndret af soldaterne. I l7ll blev den ramt af pest og hver 4. indbygger døde. Fra l7l5 til l757 blev den raseret af 5 brande, som lagde den i aske. Men i l872 blev tavlen vasket ren af en stormflod - først da begyndte en langsom vækst af indbyggertallet.
Præstø har Rejsedigteren ikke skrevet om, men når han var på egnen, gæstede han byen, der er en perle af provinsidyl, og hvor bymidten er domineret af gamle huse. Den gamle bebyggelse præges af lave længer i bindingsværk, der har skabt et karakteristisk og harmonisk gadebilleder, navnligt gaderne ved kirken samt bebyggelsen langs det rummelige torv. Bindingsværkshuse med gennemstukne bjælkehoveder ses i mange side- og baghuse.

Adelgade 55-57. I Adelgade 55-57 kom Rejsedigteren hos apoteker Hans Christian Aarsleff, som startede produktionen og fremstillingen af den meget kendte eau-de-colognen for herre, Esprit de Valdemar. Apotekeren kom fra Vordingborg i 1842 og var fabrikant frem til 1934. Han ligger begravet på Præstø kirkegård,
Det tidligere apotek blev bygget i 1847 med to trapper mod fortovet men blev forhøjet med een ekstra etage i 1888

Herregården Nysø. Herregården Nysø var en slags sydsjællandsk Bakkehus, et samlingssted for dansk kulturliv. Stedet forbindes især med den berømte billedhugger Bertel Thorvaldsens navn. I det til ham i l839 opførte atelier - nu museum - udførte han blandt andet sin store selvportrætbuste og mange af sine allegoriske relieffer, og i hans tid besøgte talrige af Guldalderens kunstnere den gamle gård, der i blandt Rejsedigteren.
Værtinden var Christine Dalgas, hun var gift med Henrik Stampe, hvis far, Holger Stampe, arvede Nysø i det l8. århundrede. Men gården er meget ældre. Den blev oprettet i l670 af Jens Lauridsen, søn af Laurids Nielsen, kaldt Laurids Kræmmer, fordi han som dygtig forretningsmand, handlede med alt, hvad der kunne forrente sig - også gårde. Laurids Kræmmer endte som borgmester i Præstø. Sønnen overtog faderens forretning og øgede sin arv. På sin nyopførte herregård opførte han den meget smukke barok-hovedbygning, der i dag ligger, som da den blev bygget, omgivet af voldgrave. Den gamle lade og de dermed forbundne staldbygninger er opført ca. l800.

Her på herregården havde baronessen Christine Dalgas ladet indrette værelse og atelier til Bertel Thorvaldsen, for at han her, kunne finde fred samt ro til sine arbejder. Mange af dem kan blandt andet ses i Peterskirken i Rom.
Det var i selskab med Bertel Thorvaldsen, at Rejsedigteren skrev de to mest kendte teaterstykker Den nye barselsstue og Kongen drømmer samt eventyret Ole Lukøje fra 1841.
Billedhuggeren var en god lytter, når foreksempel de opholdt sig sammen i den store havestue, kom han ofte og klappede Rejsedigteren på skulderen og sagde muntret: Får vi små èt lille eventyr!
I kavalèrbygningen er der indrettet et Thorvaldsen-museum. Her kan man blandt andet se hans selvportræt fra 1839, statuer, relieffer, tegninger og skitser , som blandt andet er signeret A. Thorvaldsen  idet han i Rom, hvor han var en højt skattet billedhugger, kendtes som Alberto eller Albert.
I et brev fra herregården skriver Rejsedigteren om stemningen: Hvad Nysø-livet angår; Det var Thorvaldsens fødselsdag, mange fremmede havde vi til bords og om aftenen komedie ovenpå; der spilledes Heibergs vaudeville "Intrigerne i skolen"; De ved nok, hvorledes slig privat-halv-komedie er! - Jeg måtte i hast give en vise. Nysø er en gammel gård, set fra haven således, at man har Thorvaldsens atelier og ham selv med, der står for at give svanerne korn, baronessen vandre med blomsterne, jeg har et værelse med en smuk udsigt over Præst Bugt! Det er ganske interessant at se det efterårsagtige hav og de sorte, helt i tåge indsvøbte skove. Alt til morgen har jeg vandret langs stranden og fået mig en smuk efterårsbuket af slåen, berberis og vilde rosengrene.
På Nysø havde jeg i dag klippet af et stort karduspapir, hvad de vil kende, "en stol."

Herregården Christinelund. Herregården, enkesæde under Herregården Nysø er kendt, som stedet hvor Rejsedigteren boede, når han gæstede Nysø.
Her skrev han flere af sine kendteste eventyr. En sommerdag i disse omgivelser var en oplevelse for ham, da den kunne få fantasien til at gro, og netop en sådan dag fik han øje på en blomstrende æblegren i en grøftekant og synet af den gav ham ideen til eventyret Der er forskel fra 1851.
Det blev også til Stormen flytter skilt fra 1865, og blækket på papiret var endnu ikke tørt, da han læste det for familien - netop som det sluttede - kom der et voldsomt vindstød, som hvirvlede støvet op, som om naturen fabulerede over den nys skrevne historie.
Her blev også eventyret Gemt er ikke glemt fra 1866 skrevet.

Jungshoved kirke. Jungshoved med kirken på slotsbanken var målet for Rejsedigterens mange spadsereture, når han var gæst på Christinelund.
Kirken, der har en sjælden smuk beliggenhed tæt ved borgbanken af det tidligere Jungshoved Slot og nær bredden af det lille Stavreby Nor, er usædvanlig ved, at tårnet er placeret i kirkens nordlige side. Dette skyldes sandsynligvis, at kirken står så tæt ved stranden, at jorden for enden af skibet har været for blød til at kunne bære tårnet.
Den ensomme beliggenhed er sikkert afstemt af slottet, som antagelig blev lagt i ruiner under svenskernes hærgen omkring 1660 og senere helt nedbrudt.

Jungshoved Slot. Yderst ved indløbet til det snævre nor, ligger Jungshoved Slotsbanke. Denne store banke er omgivet af fæstningsanlæg i form af volde og grave, der dog nu delvis er groet til med buske og træer. Den blev opført af vikingehøvdingen Joffne til sørøverrede. Under svenskeskrigene blev den forfaldne borg helt ødelagt, og de sidste rester brudt ned. Fra bankens top elskede Rejsedigteren det meget smukke vue ud over Bøgestrømmen.

Grevens Vænge. Grevens Vænge (ved Nysø ), hvor grev Holck, der er gift med komtesse Danneskjold, bor, det er en simpel, lille forpagtergård; men den er så smagsfuldt udstyret inde og ude; haven selv, uagtet den kun er som til en præstegård, synes at være en slotshave, set i fugleperspektiv. Sådan skriver Rejsedigteren den 27. august 1839 fra Nysø, og fortæller videre om Grevens Vænge. I haven var en stor georginer, så yppig og broget, som var det en buket fra østerland, jeg så i salen to store blomsterkurve, hvori disse blomster dannede en rund flade af mosaik, vi spiste fyrsteligt, og i den lille sal med små ruder gik de jægerklædte og brogede tjenere med de store sølv- og krystalskåle, jeg tænkte på de landlige indretninger i Versailles, hvor ludvigerne lagde purpurt og legede privatmænd; det hele havde udseende af sligt .


 
 
idè og webdesign: KRAFTnewmedia.dk