Haslev. Hyppigere end andre steder træffer man ved Haslev kirker og herregårde liggende tæt op ad hinanden, og tilsammen danner de et omfattende bygningskompleks, der beherskede egnen i århundrede.
Lige udenfor byen ligger den smukke sjællandske natur med Bregentved Slot og Gisselfeld Kloster med deres prægtige parker, med masser af små og store søer.

Herregården Bregentved. Der var altid en stående invitation til Rejsedigteren om at besøge Bregentved, fra han kom her første gang i l839 og til kort før sin død i l875, som gæst hos lensgreve A.W. Moltke og dennes familie.
Når han besøgte Bregentved deltog han i alle former for selskabelighed, hvortil han af og til skrev digte. En del af disse håndskrevne lejligheds digte befinder sig her endnu - godt beskyttet i en brandsikker boks på gården.
Det er her det verdensberømte eventyr og selvbiografien Den grimme ælling blev skrevet i sommeren 1842.
Samme sommer skriver han: At sommerlivet på Sjælland er det smukkeste, jeg har kendt. De skulle se naturen ved Gissefeld. Blev den klippet ud af landet og i sin bedste belysning sendt rundt i verden, ville den nævnes som en skønhed.
Jeg føler mig vel herude og har fornemmelsen af, at jeg er en velkommen gæst, men min musa vil ikke besøge mig, det er sørgeligt!, skriver Rejsedigteren fra Herregården Bregentved i juli 1874. Christian Winther påstod engang, at når en digter kom til en vis alder, så var han færdig, jeg ville ikke tro det! Jeg har jo været syg og er vel ikke ganske opfrisket i sundhed. Eventyr falde mig ikke ind! Det er, som havde jeg udfyldt hele cirklen med eventyr-radier tæt ved hverandre.
Går jeg i haven mellem roserne - ja, hvad havde de ikke allerede de og selv sneglene fortalt mig. Ser jeg på det brede åkandeblad, da har Tommelise allerede på det endt sin rejse. Lytter jeg til vinden - den har fortalt om Valdemar Daa og ved intet bedre. I skoven under de gamle ege må jeg erindre, at det gamle Egetræ forlængst har fortalt mig sin sidste drøm. Jeg får således ingen nye, friske indtryk, og det er trist. Dog, mussan kunne jo meddele andet end eventyr.

Bregentveds historie. Bregentved var i middelalderen klostergods, der allerede før Reformationen blev privatejet. l504 tilhørte Bregentved Oluf Stigsen Krognos, og gik i arv i flere generationer i denne slægt. Frederik II's (2) ungdomselskede, Anna Hardenberg, sad efter gemalen Oluf Krognos`død enke på herregården til sin død l589. l7l8 købte Frederik IV (4) godset, der blev udlagt til ryttergods, og gården fungerede derefter i l2 år som kaserne for en oberst med mandskab og 250 heste. l73l nedlagedes Bregentved ryttergods og herregården blev solgt til Poul Vendelbo Løvenørn. Den da eksisterende borggård med kirke bar præg af at have været kaserne, og Løvenørn ofrede betydelige summer på istandsættelsen. I l735 lod han Laurids de Thurah opføre og indrette det pragtfuldt udstyrede kapel. Efter Løvenørns død i l740 købte kongen Bregentved, hvis bygninger han ønskede Laurids de Thurah skulle ombygge. l746 skænkede Frederik V (5) Bregentved til Adam Gottlob Moltke, der - bortset fra hovedbygningen - skabte det store gods som eksisterer i dag. Hovedbygningen er et resultat af ny- og tilbygninger gennem årene - sidst i Frederik Christian greve Moltkes tid, da den stort set blev nyopført.

Bregentved park. Parken, en af de største og smukkeste i Danmark, jeg indånede solskin og skovduft ", fortæller Rejsedigteren om det idylliske haveanlæg, haven om Bregentved minder om de smukke parker i England, her er store, grønne græsplæner med statuer og stenvaser, her er smukke skovstrækninger og uendeligt lange lindealleer. Svaner og skinnende hvide lotus svømme på de stille skovsøer, og storkefar og storkemor sidde i reden med to unger, som endnu ikke vide, om de kunne gå eller flyve, men det komme de nok efter.

Bregentved 3. juli 1874
Jeg fik af grevinden en stor buket med dejlige roser, om disse en hel krans af forglemmigejer.

Børnehuset på Bregentved. Midt i den dejlige have, tæt ved kanalerne, hvor de dejlige, hvide åkander groe, ligger et lille barnehus, så stort, at jeg netop kan stå derinde; her er kabinet, stue, køkken og spisekammer, og alt rigt og fuldstændigt udstyret. På den ene af børnenes fødselsdag spiste vi alle hernede, tolv personer, så hele huset var fyldt, og vi spiste på små tallerkner, drak af små glas - det var ganske i børneverdenen! En sang af af mig blev sungen; den endte således:

Lille hus i træets skygge
ved den lille å,
du, som rummer barnets lykke,
mange år skal stå
Som et eventyr i lunden,
som en drøm i morgenstunden,
som Maris lille rige;
hil dig, elskelige!

Jul på Bregentved. Juleaften i 1854 tilbragte Rejsedigteren på Bregentved, og fortæller. Opførte juletableauer, jeg havde leveret versens til disse, men billederne var det væsentlige. Frk. Moltke fra Espe var rosen, frøken Bille Gåseurten, prinsessen af Hessen Forglemmigejej, og frøken Futien stedmoderblomsten, det var uendeligt smukt og yndigt. Siden har jeg derimod levet så temmelig for tandpine, alle mulige smertens symfonier med kor i alle tænder og sole i en bestemt tand har været min nattelige underholdning. Nu synes det imidlertid - det være sagt og skrevet i god tid - at koncerten er forbi.

Gisselfeld Slot. Eventyrligt beliggende i den store park med søer og voldgrav ligger Gisselfeld Slot, som har inspireret for Rejsedigteren.
Her mødte han også den kongelige familie: I en lille pavillon drak prinsen og prinsessen the, og udenfor sang vi alle min vise". Det skriver eventyrdigteren den 5. september 1839, Enhver havde forberedt sig på, at sangen skulle gå godt, og derfor lærte alle den; nu sang alle anden stemme, det var fortræffeligt! Prinsen trådte frem og takkede, rundt om stod en uhyre vrimmel af folket kommet fra Ringsted, Næstved og Køge.

Gissefeldt historie. Herregården Gissefeld kendes allerede i l38l, da Bo Falk nævnes som ejer; men gården lå da på et andet sted. Da Ide Falk giftede sig med rigsmarsk Eskild Gøye, kom gården til denne slægt, der beholdt den til l527. Eskild døde l506 og sønnen Henrik overtog gården, hvis bygninger ødelagedes under Grevefejden. l527 solgte han Gissefeld til Johan Oxe, en ejendomshandel, der gav anledning til en langtrukken slægstfejde. Henriks bror, Mogens Gøye, blev aldeles rasende over at hans forkøbsret blev krænket og fik l532 skødet omstødt. Det gik i det hele taget begge de herrer ret så dårligt: Johan Oxe dræbtes ved en ulykke på gården Nielstrup og Henrik Gøye døde dybt forarmet. Da Christian III (3) var anerkendt som landets konge, blev Mogens Gøye hans rigshofmester. Mod ham førte Johan Oxes søn, Peder, proces for at få Gissefeld tilbage; men først da det blev bevist, at Henrik Gøyes enke og børn havde fragået arv og gæld, lykkedes det at redde herregården hjem til Oxe`rne, hvoraf den lærte Torben først fik gården, som han i l545 overgav til bror Peder - den nuværende borgs bygherre. I l689 gik Gissefeld fra Oxe'rne til A.L. Knuth, hvis arvinger l699 solgte den store ejendom til Christian V's (5) søn, grev Christian Gyldenløve. Ifølge dennes testamentariske bestemmelser skulle Gissefeld efter hans og hans hustrus død oprettes til et kloster - eller rettere klosterhævning - for l6 danske jomfruer, det vil sige et fond, således at disse sålænge de var ugifte kunne hæve et fast årligt beløb. I modsætning til Vallø og Vemmetofte har der aldrig boet konventualinder på Gissefeld Adelige Jomfrukloster. De 66 damer, der ialt er indskrevet i Gissefeld får deres hævning tilsendt pr. post. l755 lod grev Frederik Christian Danneskiold-Samsøe klostret træde i kraft og siden har stillingen som leder været beklædt af en Danneskiold-Samsøe. I den ca. 40 ha store park i engelsk stil findes mange sjældne træer.
Den lille tidligere tjenerbolig er nu indrettet til museum.

Førslev Købmandshandel. Førslev Købmandshandel blev etableret i l858 i kraft af en disposition 4 år før næringsloven tillod sådanne butikker udenfor købstæderne. Den har lige siden været drevet som landhandel og er således Danmarks ældste forretning af denne art. I kaffestuen kan der serveres hjemmebagt kringle, vafler samt hjemmebag med hjemmelavet leverpostej, ægte landspegepølse og ost på huset eget rugbrød.

Herregården Thurebyholm. Thurebyholm hørte l370 under Roskilde bispestol, hvorfra gården i l536 kom til Kronen. l604 overgik herregården til Henrik Gøye og l667 var Peder Reedtz ejer. Tage Thott fik Thurebyholm l702 ved ægteskab med Petra Sophie Reedtz og efter hendes død i l720 solgtes gården til Fredrik IV (4). Efter at have været krongods købtes Thurebyholm af overhofmarskal Adam G. Moltke, og få år efter lod han den fine lille rokokohovedbygning opfører for at kunne have en standsmæssig bolig.
Flere gange har Rejsedigteren været gæst på Thurebyholm, hvor han også har overnattet. I lysthuset sad han om aftenen og betragtede ellebuskene i haven og fik inspiration til at skrive eventyret Lygtemændene er i byen, sagde mosekonen fra 1865.

Egetræet i Skuderløse. Her ved skovfogedboligen i Skudeløse dyrehave ser vi det gamle egetræ, som spiller hovedrollen i det meget kendte eventyr af Rejsedigteren om Fyrtøjet fra 1835.
Bemærk det store hul i stammen foroven hvori soldaten lod sig firer ned til de tre hunde, der havde øjne så store som te-kopper, så store som møllehjul og så store som Rundetårn.