Herregården Rosendal. Herregården Rosendal ligger på et gammelt voldsted, hvor der i det l5. århundrede lå en befæstet borg kaldt Totterupholm, der nævnte år oprettedes til hovedgård af Ida Munk. Datteren Mette Rosenkrantz, der ved sit ægteskab med Peder Oxe også fik Gissefeld, var en af datidens få lærde damer, hvis efterladte egenhændige breve ved deres dialektik (sprogbrug) er en god hjælp til dansk sprogforskning.
Hovedbygningens to sidefløje er opført for G. Christian Holck-Winterfeldt, hvis trelængede avlsgård i bindingsværk er fredet.
Her besøgte Rejsedigteren Hans Christian Andersen hofjægermester Gustav greve Holck-Winterfeldt og hustru i den smukke to etages hvide hovedbygning, bygget af kalksten i årene 1847-1849, der er brudt i kalkbrudet udenfor byen.

Herregården Lystrup. Herregården Lystrup tilhørte l403 væbneren Peter Olsen Godnov, hvis oldebarn, Mette Pallesdatter Ulfeldt, giftede sig med Sivert Nielsen Gruppe. l5l4 mageskiftede han med sin svigermor, hvorefter Lystrup forblev i hans slægts eje i de næste 200 år. Sivert og Mette Gruppe ligger begravet i Kongsted kirke; deres ligsten viser ham i rustning og hende i enkedragt samt indskriften, Vi levede Livet i fryd og gammen og havde vore l7 børn tilsammen ! . Af denne børneflok arvede den yngste - Ejler Gruppe - Lystrup. Han opførte den smukke lille hovedbygning, der regnes blandt landets fornemste fra højrenæssancen. Efter den sidste Grubbe's død i l72l overgik Lystrup til en slægtning, Claus Bendix Beenfeldt, der i l740 erhvervede nabogodset Jomfruens Egede. Siden har disse to herregårde stort set haft samme ejer.

Herregården Vemmetofte. Herregården Vemmetofte er opkaldt efter en landsby, hvis ene gård i det l4. århundrede blev hovedgård. Ca. l500 lå der på den nuværende hovedbygnings plads et firfløjet borggårdsanlæg, der i begyndelsen af det l6. århundrede udvidedes med tårne og kapel. l694 købte dronning Charlotte Amalie, gift med kong Christian V (5) - (1670-1699) Vemmetofte, hvis jordtilliggende øgedes, da hendes søn prins Karl overtog godset efter hendes død i l7l4. Han lod de stærkt forfaldne bygninger ombygge og anlagde en smuk barokhave med klippede hække samt blomstergrupper, tilplantede så de dannede prinsens og hans søster prinsesse Sophie Hedvigs kronede navnetræk. Disse to søskende boede på Vemmetofte efter bruddet med broderen Frederik IV (4) - (1699-1730) på grund af dennes ægteskab med Anna Sophie Reventlow. Meget af inventaret i såvel hovedbygningen som kirken stammer fra deres tid. Efter prins Carls død i l729 arvede søsteren godset, som ifølge hendes testamentariske bestemmelse blev et adeligt jomfrukloster, hvis fundats af l735 konfirmeredes af kongen.
Rejsedigteren Hans Christian Andersen var her i henholdsvis juli 1842 og 1874.
Rundgang kan arrangeres.

Det gamle egetræ. Ud til den gamle vej ved Jomfruens Egede står en stor eg, som sandsynligvis er plantet på jomfruernes tid. Hvis dette træ, der måler 7,4 meter i omkreds, havde mæle, ville det kunne berette om strålende fester på den gamle herregård, men måske mest om hovbøndernes usle kår. Det hed sig før i tiden, at man helst ikke skulle færdes forbi egen i midnatstimen, da det kunne medføre alvorlige konsekvenser for de pågældende.
En nu forlængst afdød gårdejer fra Frenderup passerede engang med hestekøretøj, på vej hjem fra Fakse ved midnatstid egen, der pludselig voksede og blev så stor, at den spærrede vejen for køretøjet med det resultat, at hestene stejlede, og i det samme blev køretøjet af en usynlig magt slynget i grøften, men både mand og heste slap da fra den uhyggelige oplevelse uden større skrammer.

Jomfruens Egede. Jomfruens Egede er sammen med kirken og gadekæret det eneste, der er tilbage af den gamle bondeby, hvis hovedgård var Egedegård. I l456 kom gården - ved ægteskab mellem Sidsel Ovesdatter Lunge og rigsråd Torbern Bille - til den slægt der ejede Egedegård i ca. l00 år. Hans Bille opførte sydfløjen, mens nordfløjen er opført af Jens Sparre. Hans Bille døde i l542 og derefter deltes gården, idet Hans Barnekow afkøbte Hans Billes sønners  - Torben og Bents - parter, mens de ugifte søstre Ermegard og Birgitte beholdt den andel halvdel. Ved deres død arvede den ugifte Ingeborg Bille deres part, hvorefter gården fik sit navn Jomfruens Egede. l620 lykkedes det Tage Thott at samle gården, der l63l overgik til Jens Sparre. I l83l købte lensgreve A.W. Moltke Jomfruens Egede, der fra l857 har haft fælles ejer med Lystrup.
Det var hos lensgreve A.W. Moltke til Bregentved at Rejsedigteren var gæst på det smukke og særprægede herresæde. Havestuen i sydfløjen kaldte han for den blå grotte, da han følte sig henført til en fee-verden, når han sad her.

Øster Egede Kirke. Medens de fleste kirker her i landet er overgået til selveje, er Øster Egede kirke stadig tilknyttet et gammelt ejerforhold til Jomfruens Egede.
Denne tilknytning må vel siges at være i dobbelt forstand, idet kirkegården og borggården kun er adskilt ved en mur. Kirkens ældste del er tårnet, som de tilstødende dele af langhusets vestgavl er rest af en romansk kirke. Gravkapellet på kirkens nordside er opført i 1579 af de to jomfruer på Egede, som døde 1587 og blev begravet i kapellet. I våbenhuset op ad østvæggen ses den 2,44 meter høje figursten af gullandsk kalk over de to jomfruer Ermegaard og Birgitte Bille.

Dalby Kirke. Kirken fremtræder i dag som en smuk, typisk sjællandsk landsbykirke med kor, skib, kamtakket tårn samt tre sidebygninger. Af den oprindelige romanske kirke er kun dele af skabet tilbage: de kvaderhugne faksekalksten i skifter af vekslende højde lader sig endnu ane på den indvendige nordvæg. Den oprindelige kirke har altså været en kvaderstenskirke med flade bjælkelofter og små højtsiddende vinduer. I koret ses den smukke romanske døbefont. Den er i granit, med udhugne buefriser og tovværk i relief. Dåbsfadet er fra 1639. Alterbilledet er malet af Jørgen Roed i 1848 og forestiller Josef og Maria med Jesusbarnet i stalden. Bemærk også de meget smukke middelalderlige kalkmalerier. Den største seværdighed er prædikestolen i højrenæssancestil med hjørnefigurer forestillende evangelisterne, der bærer deres tegn på skulderen. 

Herregården Turebyholm. Under sine mange ophold på herregården Bregentved kom Rejsedigteren også på Thurebyholm.
Den 9. juli 1842 skriver han: Kørt til Turebyholm, en herregård, hvor der var en kolossal seng, en gammel have, nye anlæg, enkens bolig med sit portræt. Den gamle gartner, som var fuld, og den stygge datter. Han skriver dette til eventuel brug i et eventyr, men såvidt vides brugte han det ikke. Samme år den 22. juli skriver han: Kørte tur forbi Turebyholm med skyggespil i buskene. Dette har måske givet impulsen til at han atter på køretur fra Holtegård igennem Tureby Dyrehave til Turebyholm, der synes med sine mange længer som gader i en lille by. Også her gøres bemærkninger om den komiske gartner.

Hylleholt Kirke. Sognepræst Erik Lassen Oksen (1849-1924), der havde været Rejsedigterens ovenbo i Nyhavn og meget nær ven med Rejsedigteren i han sidste år, blev gift med Fru Louise Neergaard  5. december 1879.

Samme år som han forlod stillingen som huspræst på Herregården Bregentved, og blev sognepræst i Hylleholt sogn i 1894