Under Piletræet skildre en tragisk skæbne. To børn har en lykkelig barndom, de skilles, pigen bliver en berømt sangerinde, drengen en jævn håndværker. Han rejser til udlandet og en aften er han i operaen, da han hører sin barndomsveninde synge. Hun er gift med en fin herre. Han drager hjemefter og omkommer på vejen.
I eventyret er der træk fra Rejsedigteren Hans Christian Andersens forelskelse i den svenske sangerinde Jenny Lind.

Køge. Køge har et uspoleret og stemningsfyldt bymiljø, med mange smukke velbevarede bindingsværkshuse og store anseelige købmandsgårde fra l5. og 1600-tallet, som eventyrdigteren beskriver sådan i eventyret Under Piletræet : Egnen er meget nøgen nede ved Køge; byen ligger jo rigtig nok ved stranden, og det er altid kønt, men der kunne dog være kønnere, end der er rundt om flad mark, og langt til skoven; men når man er rigtig hjemme et sted, så finder man dog noget kønt, noget, man på det dejligste sted i verden siden kan længes efter. Og det må vi også sige, at i udkanten af Køge, hvor et par små, fattige haver strækker sig ned til den lille å, som løber ud i stranden, kunne der være ganske kønt ved sommertid.....

I den gamle kønne stad boede der i 1875 en lille pige der hed Charlotte, og som han ofte korresponderede med, og i et af brevene til hende skriver han: Nu er du da i Køge og har allerede spist der en lille Køge-kylling, den bliver aldrig til høne! Jeg troede: Nu plukker Charlotte alle de hvide høns i Køge og har sendt dem mod skyerne, så fjerene ret kunne drysse ned over Højbroplads, Nyhavn, og hvor der bor mennesker, som tænkte på Charlotte.
Lad din søster læse dig lidt af eventyret "Under Piletræet," der står også fortalt om Køge og to søde børn, der spiste et par kærestefolk, som var lavede af honningkagedej, hvor manden havde en manden i brystet i stedetfor et hjerte.

Brogade 22. Eventyret Under Piletræet knytter sig til huset i Brogade 22. I ejendommens gård er der en lille have, der strækker sig ned til Køge å. I haven findes to meget gamle piletræer, og det fortælles, at her sad Rejsedigteren og skrev fortællingen.

Norske Løve, Niels Juelsgade 1. I Niels Juelsgade l. ligger Norske Løve, som er byens mest kendte hus. Det er en impirebygning, som blev opført i 2 tempi fra l80l til l8ll. Huset var i midten af det l8. århundrede gæstgiveri, hvor postdiligencerne gjorde holdt, når de var på vej sydover, og det var her Rejsedigteren ridsede teksten  Oh, gud, oh, gud, i Køge i en rude, der nu findes på museet i Nørregade 4.
Han fortæller om det i et brev til veninden Fru Signe Læssøe i juli 1836. Først gik rejsen til Køge, hvor der på væggen efter en af "hverdagshistorierne" skal stå: O Gud, o Gud! o Kjøge! Jeg kunne ikke finde det og for at ikke andre ligesom jeg skulle søge forgæves, så skrev jeg det der, og nu står det meget tydeligt.

o Gud, o Gud! I Kjøge

Den gamle tavse, ærværdige by,
gammel i tiden - for mig dog så ny
med dræbende kedsomhed i dit skød
truer mig alt med en langsom død.
Og lader mig ønskernes hær forøge:
Lad aldrig mig længe dvæle i Kjøge.

Her føler man tyst en ensformig lov,
man færdes og taler til husbehov;
ingen forandringer i dagens dont
bringer en fremmed godt eller ondt.
Jeg råder enhver, som vil Sjælland besøge,
for Guds skyld, dvæl ikke for længe i Kjøge!

Nærmest mit vindue et gadekær
gør mig det uhyre morsomt her,
ænder og gæs i en ivrig færden
danner en miniature en verden -
- Apollo! O, vil du mig ikke besøge,
af kedsomhedsprosa jeg dør i Kjøge!

Køge Museum, Nørregade 4. Køge Museum er indrettet i et gammelt arbejds- og fattighus, der er den bedst bevarede bygning i byen.
Den smukke bindingsværksbygning indeholder fortrinsvis eller overvejende kulturhistoriske genstande fra byen og omegnen samt en stor værdifuld samling af omegnens folke- og købstadsdragter.
På museet opbevares de 2 ruder, hvorpå Rejsedigteren den 3. juli 1836 ridsede: O, Gud, O, Gud i  Kjøge  i  Norske Løve på hjørnet af Nørregade og Niels Juels Gade, en bygning fra 1800-tallet.

Herregården Gammelkøgegård. Gammelkjøgegård kendes fra ca. l575, men forbindes først og fremmest med to navne: Carlsen og Gruntvig. l775 blev godset solgt til Rasmus Carlsen, der regnede sig for at tilhøre slægten Lange, og da sønnen Christen i l8l7 blev adlet, antog han Lange`rnes våben: tre roser i et sølvfeldt. Rasmus var af landmandsslægt og selv en dygtig landmand, der ophævede gårdens tilhørsforhold til Vallø og Køge. Han plantede skoven og anlagde parken. Sønnesønnen Hans oprettede herregården til stamhus, og da søsteren Anne Marie blev Gruntvigs anden hustru, kom Hans Carlsen ind i den grundtvigske kreds; han blev indenrigsminister og kongevalgt medlem af landstinget fra l870 til sin død l887. Den gamle hovedbygning lod han ombygge og i l853 indviedes en gravlund i hvis gravhvælving landets mest kendte digterpræst N.F.S. Grundtvigs kiste står. Datteren, frk. Emmy Carlsen arvede herregården, der ifølge hendes testamente skulle overgå til en stiftelse, hvis indtægter bruges til filantropiske, kristne, videnskabelige og andre samfundsnyttige formål.
Gl. Køgegårds park er åben onsdag, lørdag og søndag fra kl. 14-18.
Hovedbygningen er privatbolig og derfor ikke åben.

Gravlunden. På Køge Ås indrettede kammerherre Hans Carlsen i 1853 en gravlund for familien, Claras Kirkegård, opkaldt efter hans hustru, komtesse Clara Kragh-Juel-Vind-Frijs. Her hviler også Danmarks store samledigter  N.F.S. Grundtvig begravet, død 2. september 1872, som var en meget nær ven til Rejsedigteren.

Vallø Slot. Vallø blev oprettet som kgl. Froichenstift den 28. november l737 af dronning Sophie Magdalene, gift med kong Christian VI (6) / 1730-1746.  Men gårdens historie går meget længere tilbage i tiden. Allerede i ca. l330 kendes ejeren, hr. Eskild Krag. l409 fik Oluf Axelsen Thott - som følge af giftemålet med Karen Falk - Vallø, der af hans datter Birgitte l484 bragtes til hendes mand Niels Eriksen Rosenkrantz. Efter hans søn Olufs død l554 deltes godset mellem dennes to døtre, Birgitte, gift Bille og Mette, gift Rosensparre. Birgitte fik Øster-Vallø og Mette Vester-Vallø; sidstnævnte giftede sig 2. gang med Peder Oxe, hvis arvinger beholdt Vester-Vallø til l65l. Øster-Vallø kom l6l6 til den godsrige fru Ellen Marsvin, og flere år senere til datteren Kirstine Munk, der l65l tilskødede Øster-Vallø til Christen Skeel, som samme år overtog Vester-Vallø. Dele af den imponerende borg stammer fra Peder Oxes tid, mens Det hvide Stift er opført af Anna Sophie Reventlow, der i l7l3 fik herregården af den forelskede Frederik IV (4), som året før havde bortført hende fra Clausholm. Vallø blev hendes yndlingsslot, hvor hun hyppigt opholdt sig efter sin kroning i l72l. Efter kongens død tog hans børn hævn over dronning Anna Sophie og konfiskerede al hendes ejendom; kun Clausholm fik hun lov at beholde. l73l overdrog Christian VI (6) Vallø til sin dronning, ikke som len, men til evig arv og eje . Anne Sophies Hvide Stift  blev fuldført i tidens stil (barok) af Laurids de Thurah. Siden oprettelsen har landets dronning været dets protektrice; nuværende er dronning Ingrid. Efter en brand i l893, der fortærede hele det pragtfulde anlæg, så kun murene stod tilbage, opførtes Vallø i sin nuværende skikkelse - en moderniseret og mere praktisk genskabelse af det gamle. Genopførelsen blev ledet af professor Hans J. Holm. De omkringliggende bygninger hører alle under Vallø og er fredet.
Under en overnatning på Vallø Slot oplevede Rejsedigteren en nat, at kong Valdemar II Sejr (1202-1241) spøgende huserede her. Han kommer kørende ind på gårdspladsen, hvor han vender kareten og køre ud igen.

Køge Bugt. Køge Bugt så ud, som den var opfyldt med hvide svaner; det skummede og brummede, skrev Rejsedigteren om bugten ud for byen, der er kendt for en stor sømilitær begivenhed. Det var den 1. juli 1677 da søhelten Niels Juel tilføjede den svenske flåde et afgørende nederlag i Køge Bugt.

Herregården Nysø: Rejsedigteren havde gjort mange anstrengelser for at blive indbudt til Herregården Nysø. I juli 1838 var han der første gang, og han kom der herefter regelmæssigt.

Hvad der drog ham til Nysø var billedhuggeren Bertel Thorvaldsens selskab, det var den mand han beundrede mest af alt, og den store mesters venskab bidrog meget til at styrke Rejsedigterens selvtillid i tiden ved 1840, når Thorvaldsen kyssede ham på begge kinder, var han stolt og lyksalig. Den berømmelse, som billedhuggeren nød over hele verden, den mente Rejsedigteren sig nu godt på vej til at opnå.

Da han får ideen til en nybearbejdelse af det gamle folkeeventyr De vilde svaner får han den tanke at digte det ind i en ramme fra Nysø:
Nysø, stadig vendt bort fra gården. Jo længere han går, og jo friere naturen bliver, des mere lysner det i hans sind, bort fra den slemme stedmoder til skoven og ned til den klare strand, hvor hans sjæl gik på flugt ud over bølgerne.
I slutningen af fortællingen De vilde svaner fra 1838 er Elisas fjende (baronesse Else Stampes fornavn.)

Rejsedigteren skriver også Ole Lukøje på Nysø, som udkom i 1841.
I billedriget fra paradisets have, men uden ængstende anfægtelser, ser de på deres sejltur skove og slotte,  prægtige sale og store byer, og i denne verden er der et bedre publikum: Fuglene synger med, blomsterne danser på stilkene, og de gamle træer nikker.

I almanakken for den 10. juni 1845 hedder det: renskrevet Klokken. Rejsedigteren var den gang på Nysø.