I Holger Danske er nedlagt indtryk af Rejsedigteren Hans Christian Andersens tid fra Helsingør. Den 16. marts 1845 satte han eventyret på papiret, og var endnu på denne tid stærkt mindet om Helsingør-dagene 1826-27. Disse minder lægges som ramme om en række billeder af den berømte dansker.

For enden af Strandvejen og ved Øresunds smalleste sted ligger Helsingør. Og her har byen, ifølge de historiske optegnelser, ligget siden 1231.
Det var Helsingørs strategiske beliggenhed ved indsejlingen til Øresund, der fik den danske Kong Erik af Pommern til at indføre Øresundstolden i 1429. I over 400 år beherskede borgen Krogen, og senere Kronborg Slot, sammen med fæstningen Kärnan i Helsingborg, indsejlingen til Øresund og Østersøen. Intet skib kunne sejle gennem Øresund uden at betale Øresundstold til den danske konge. Selvsagt fik Øresundstolden stor økonomisk og politisk betydning for Helsingør, som i en periode var én af Danmarks største købstæder.
Den blomstrende velstand under Øresundstolden har præget Helsingør og det kan ses. Den mest markante bygning fra den periode er Kronborg Slot, som Frederik II opførte finansieret ved hjælp af indtægter fra Øresundstolden!
I bykernen findes mange fine byhuse fra 1600 tallet og fremefter. Husene er restaurerede og giver byen et meget smukt helhedsindtryk..
Men Helsingør er nu andet og mere end historiske og stolte minder om en svunden tid. Helsingør med sine 61.000 indbyggere er Nordsjællands største turist- og handelsby og eneste by med færgeforbindelse til Helsingborg i Sverige.
I august er byen, havnen og slottet rammen om den årlige Hamlet Sommer kulturfestival med blandt andet Jazzfestival, Shakespeare-forestillinger på Kronborg og Baltic Sail, hvor havnen er fyldt til kajkanten med smukke sejlskibe fra alverdens have.
Byens 29 spændende museer, seværdigheder og attraktioner byder sammen med over 90 spise- og underholdninssteder på masser af oplevelser 365 dage om året. Og med hele 27 forskellige overnatningsmuligheder,

Helsingør by. Byens oprindelse begyndte i l00-tallet med et par fiskere og en
færgemænd. Udviklingen tog dog først rigtig fart fra l429, da Kong Erik VII (7) af Pommeren indførte Øresundstolden. Alle skibe, som passerede Helsingør skulle betale afgift, og i løbet af kort tid var byen brændepunkt i den internationale sejlads.
Det skæppede godt i statskassen.
Helsingør fik sin del af indtægterne, og grunden lagt til byen med de smukke huse med de brostensbelagte gader, hvor man stadig kan fornemme lyden af hestevogne og kærrer.
Rejsedigteren skrev ved flere lejligheder, hvor facineret han var over den gamle bys maleriske udseende, der i høj grad talte til hans fantasi og historiske indlevelsesevne, og mon ikke han har haft de ofte rigt udsmykkede og hyggelige bindingsværkshuse i tankerne, da han i 1847 digtede eventyret om Det gamle hus, hvori han gav smukt udtryk for et hus fra omkring det 16. århundrede.

Hotel Marienlyst. Marienlyst Slot var i årene 1857 til 1861 den første ramme om et
såkaldt indlands-badested, hvor rige europæiske turister søgte at genopbygge et vaklende helbred.
Der gik i disse år en sundhedsbølge over Europa, hvor det at bade direkte fra stranden i det kølige hav blev moderne. Og da der ikke var  indkvarteringsmuligheder på slottet, besluttede Josep Samuel Nathanson derfor at bygge strand- og badehotellet Marienlyst i 1859.
Det blev Danmarks allerførste markante indsats på det internationale turistmarked. Europas
konger og fyrster besøgte ofte Marienlyst, når de boede hos den kongelige familie enten på Frederiksborg eller på Fredensborg Slot.
I 1902 gav landets kronprins, den senere Frederik VIII (8), Marienlyst tilladelse til at drive spillecasino på kontante indsatser og gevinster, at flage med splitflag og bruge kongekrone i logoet.
I årenes løb har Marienlyst haft spændende og initiativrige ejere. Blandt dem Anders Jensen, Aage Stentoft, Helge Svendsen og Oscar Pedersen, som alle på hver sin måde har sat sit præg på denne ene-stående bygning ved Kronborgs strande.
Et nyt og anderledes præg fik Marienlyst, da Susanne og Bent Neubert i 1980 opførte Marienlyst Palæ - og senere i 1985 det mest avancerede konferencecenter i Nordeuropa. Med den nye  Swimming Pool , den nye Seaside Restaurant i vandkanten og sidst, men ikke mindst med det internationale casino er der skrevet et nyt kapitel i Marienlyst's historie.
Blandt de mange kendte gæster som har boet på Hotel Marienlyst er Rejsedigteren, som var gæst her i juli 1864.
I et brev fra Marienlyst Bade-Hotel skriver han:I går kom jeg her til Marienlyst. Alle værelser er optagne!, sagde man, jeg skulle vende om igen, men i det samme forlangte en
englænder sin regning, og jeg fik hans lille stue. Her er havet, og altså smukt, alle mennesker hernede kender jeg, eller idetmindste kender de mig. -- her er ganske fortræffeligt indrettet, om end ikke billigt.

Helsingør Latinskole, Kongensgade 12. Fra 1826 til 1827 var Rejsedigteren   skoleelev i Helsingør Latinskole, han var da 21 år gammel. På skolemuren sidder en mindeplade for ham.
Første etage var indrettet til værelser og bibliotek, men hvor det værelse var, som han havde, når han ikke sov i biblioteket, vides ikke. Men det har formentlig været et af de mindste og dårligst møblerede.
Hans dramatiske periode i byen kan sammenligne med et barometer, der fra ankomsten hertil står som meget smukt, men som uafladeligt synker mod orkan for til sidst at ende med jordskælv.
Opholdet fik indflydelse på hans digtning i foreksempel eventyret Gåseurten fra 1838, hvor børnene sidder arrigt i skolen og lærer noget, mens den lille plante lærer af Guds klare solskin! Og historien om sagnkæmperen Holger Danske, der sidder i Kronborg kassematter, men som vågner hvis landet skulle komme ud for fremmed fare. Den skrev han i 1845. Men også Nytårsnat  og Det døende barn blev til i Helsingør. Sidstnævnte der blev meget kendt, skrev han i 1825.

I Helsingør boede Rejsedigteren også i rektor Simon Meislings og fru Inger Cathrines hjem, der inddirekte satte sine spor i hans senere digtning, da den koleriske rektor forsøgte at nedbryde ham sjæleligt i det uortodokse hjem. Det forfulgte ham livet igennem, i sine sidste år kunne Rejsedigteren vågne op om natten, badet i sved, efter et mareridt, hvor han panisk drømte, at hans gamle rektor forfulgte ham!

Marienlyst Slot. Slottet og den omgivende smukke have betog Rejsedigteren meget og han omtalte begge dele i både en skolestil og en række breve til vennerne i København. Det lille lystslot opførtes oprindelig på den grund, hvor kong Erik af Pommeren 1420 stiftede St. Amme-Kloster. Efter reformationen 1536 tilfaldt det kronen, og her byggede Frederik II et lille lystslot Lundehave. Det kom under Frederik V i A.G. Moltkes eje, ombyggedes af arkitekten H. Jarding, men købtes af Kong Christian VII (7.) og skænkedes til dronning Marie, hvorfor det fik navnet Marienlyst . Frederik VII (7.) bestemte det til bolig for krigsinvalider, men det bortsolgtes senere af praktiske grunde til Helsingør Kommune, der udlejede det til privat beboelse. I vore dage rummer slottet dele af Helsingør Bymuseum og er i en vis udstrækning møbleret efter sin stil.
En permanente maleriudstilling viser motiver fra Helsingør og omegn.

Slotsparken. I Slotsparken ses blandt andet Hamlets grav, Ophelias kilde og et udsigtspunkt. Slotsparkens mange rhododendroner blomster i maj og juni måned.

Sct. Olai kirke. Sct. Olai domkirke har navn efter sin værnhelgen, den norske konge
Olav den Hellige, som faldt ved Stiklestad 1030. Over disse linier ses han i kirkens gamle segl fra 1616, her som de andre steder i kirken hvor vi møder ham, ses han trædende på hedenskabets drage. Det var i denne kirke at Rejsedigteren en pinse mødte digterpræsten Casper Johannes Boye ved Sankt Olai Kirke, et møde som udviklede sig til et meget nært venskab.

Kirkens historie. Sankt Olai Kirke, der siden 1961 har været domkirke, afspejler i
sit murværk Helsingør bys udvikling fra undselig købstad til sundtoldtidens kosmopolitiske storstad. Oprindelig stod her en teglstenskirke fra 1200-tallets første halvdel; den forlængedes mod vest i 1400-tallets begyndelse, og i årtierne før og efter 1500 udvidedes den radikalt.
Olai Kirkes få bevarede kalkmalerier er alle fra tiden efter reformationen. Nederst på det østlige hvælvs østlige kappe ses et kronet årstal 1559, som tilkendegiver kirkens fuldendelse; på hver side af vinduet delvis skjult bag altertavlen findes rigsvåbenet holdt af to vildmænd. Fra omkring midten af 1500-tallet stammer fantasiblomsterdekorationer på nordkappen i midterskibets fjerde fag, hvorimod væggen neden under denne kappe har en udsmykning antagelig fra 1570.
Den store overdådigt svulmende altertavle er fra omkring 1664. På den bruskbarokke tavle ses 19 relieffer, det første viser bebudelsen, derefter skildres Jesu liv til Himmelfarten. Dette sidstenævnte motiv findes allerøverst. Desuden ses opstandelsen, og som det centrale motiv, i storstykket. Kirken har to døbefonte. Yngst er en egetræsfont fra 1929 i Bruskbarok.
Den anden font er af messing fra 1579. Prædikestolen, med reliefskåretårstal 1567, er i
renæssance. Kirken rummer fire pragtfulde lysekroner fra1600-tallet. Vestligst i midterskibet hænger den ældste, skænket 1633; det er et stort barokarbejde med to gange otte lysearme.

Bjergegade 53. Flere gange besøgte rejsedigteren byen og boede så på Hotel Øresund. Bygningen er muligvis fra 1500-tallet.
I 1788 blev den indrettet som post- og herbergsgård under navnet Hotel d'Øresund. Den blev da drevet af englænderen James Carmichael, som døde i 1793, kun 43 år gammel.
Enken, gift Juhl, fortsatte driften og så mange fornemme rejsende i sit hus, deriblandt greven af Artois i 1793 og de franske kommisærer Castera, Delamarre og Duveyrier, kendt fra Fru Heibergs bog om hendes svigerforældre og Grandmamas Bekendelser. I 1840 skiftede stedet navn til Hotel Briggs, da det blev overtaget af John Wood Briggs, der også var indehaver af Marienlyst Kurhotel, som var en kendt og dygtig fagmand.
Hotellet var byens fornemste, men betjeningen bestod kun af tre personer, nemlig en kokkepige, stuepigen Marie Hahn og tjeneren Snel.
Bygningen fik sit nuværende udseende i 1904.
På muren sidder en tavle: MANCHEN VER DREVST ES WAS ER SICHT VND MVS DOCH LEIDEN DAS GESCHICHT - 1654. Mangen ærgerer sig over, hvad han ser, og må dog finde sig i, hvad der sker - 1654.
Det er ophørt som hotel.

Stengade 25. I Stengade lå der i årene efter 1770 byens fornemste gæstgivergård, der tillige var postgård, drevet af Peter Siöstedt.
Efter at gæstgiver E.G. Hallström i 1834-1867 havde overtaget ejendommen, lod han det gamle forhus nedrive og opførte et nyt i klassicistisk stil, kaldet Hotel du Nord. Her
var Rejsedigteren gæst. Hotellet rummer nu forretninger.

Kronborg Slot. Kronborg hed oprindeligt Krogen og blev ca. l420 opført på
foranledning af Erik VII af Pommeren ( 1397-1439; 1412-1436 ); enkelte murrester fra
denne ældste slotsbygning er bevaret i det nuværende slot. Kronborg fik sit navn i l577, men allerede i l558 havde Frederik II (2) begyndt opførelsen af det slot, som står i dag. Han begyndte med den sydvestre bastion ved Antonius von Opbergen, mens Hans von Paeschen var bygmester for nord- og vestfløjen, samt det store sydtårn og sydfløjens ombygning til kirke i årene l574-76; l577 opførtes Mørkeporten. Bortset fra kirken blev slottet hårdt medtaget ved en brand i l629, men Christian IV (4.) ønskede at slottet skulle genopføres uændret, således at det for eftertiden fortsat  stod som faderens værk; bygmester var Hans van Steenwinckel den Yngre. De følgende konger forbedrede og udbyggede fæstningsanlægget.
Under ledelse af M.G. Bindesbøll iværksattes en restaurering af slotskirken der kunne genindvies i l843., og hvor teksten over døren er skrevet af eventyrdigteren, og som har skrevet om stedet: " I et af værelserne sad dronning Caroline Mathilde, gift med kong Christian VII (1766-1808 ) i stuearrest efter sin fængsling januar l772. Det var i det lille ottekantede tårnværelse med stjernehvælvet loft i nordfløjens nordøstlige hjørne. I den lille riddersal i vestfløjen hænger syv af de berømte Kronborg-tapeter (gobeliner) udført af Hans Knieper; de viser kongerne Knud VI (6.), Valdemar Sejr, hans sønner Erik og Abel, Erik Glipping og Erik Menved (de sidste to på samme gobeliner) samt Christoffer II (2.) og Oluf. Disse gobeliner stammer fra Frederik II's (2.) tid.
På Kronborgs Volde vandre digteren William Shakespeares Hamlet til evigt minde om det ældste danske kongedrama.

Slotskirken. Efter en omfattende renovering af slotskirken på Kronborg besøgte Rejsedigteren stedet den 13. juli 1841, og skriver. Jeg gik til Kronborg slot, en underofficer førte mig ud på et af batterierneog derefter til slotskirken. Mit vers, som jeg skrev efter fornyelsen af kirken ses endnu på muren.

Slotskirken ligger i slottets sydfløj, indviedes 1582. Kirkerummet deles ved to gange fire søjler; inventaret stammer med undtagelse af få ting fra invielsen. Den trefløjede altertavle i sort marmor, sand- og kalksten bærer Frederik II's (2) og dronning Sophies initialer, våben og valgsprog og årstallet 1587. Det forgyldte midtfelt er et prægtigt og følsomt skåret alabastrelief, der viser Golgata; fløjene, hvis ydersider er bemalede, viser i smukke trærelieffer: Isaks ofring og kobberslangen i ørkenen. Prædikestolen i højrenæssance er sandsynligvis fra 1582, lyshimlen har årstallet 1584 påmalet. Den meget smukke døbefont eren meget fornemt forarbejdet kumme fra ca. 1762. I nordpulpiturets midterste fag er kongestolen en overbygning bestående af et mellemstykke med tre rundbuede åbninger og et overdådigt udskåret topstykke, somi midten har Christian IV's rigsvåben. Stolstaderne er muligvis fra 1582. Orgelværket er fra 1843, men dets facade er fra 1636. De to baroklysekroner er fra 1843.

Kassematterne. I disse enorme fæstningsværker er der kassematter i to etager. Her
sidder sagnfiguren Holger Danske og sover, men som vågner, hvis landet skulle komme ud for fremmed fare. Historien om den danske kæmpe er gammel, men den blev først rigtig kendt da Rejsedigteren skrev historien Holger Danske, fra l845.