Næstved. Byen der er Hovedstaden i det sydsjællandske er blevet smukt placeret i et naturskønt landskab ved Suseåen, der er Sjællands længste vandløb og ved Karrebæk Fjord, men den er også de farverige garderhusareres by, som man hver onsdag kan opleve rider gennem byen.
Den ældre del af byen, der udgør de centrale bydele, ligger øst for Susåen, og kan føres tilbage til middelalderen. Den domineres helt af de to gamle kirker, Skt. Morten og Skt. Peter, der med deres store tårne og takkede gavle helt dominerer bybilledet, men herudover er der også mange interassante gamle huse bevarede i den indre by, som har de besynderligste og ejendommeligste gadenavne som Kindhestegade, Riddergade, Sortebrødrestræde osv.
Her opholdt Rejsedigteren sig den 3. juni 1836, og skriver fra Hotel Vinhuset: Næstved syntes syet sammen af alle de gyder og stræder man har klippet ud af andre danske provinsbyer.
Omegnen er smuk; dagligt gik jeg langs Susaaen til Herlufsholm; jeg var nede i en munkecelle, der endnu bevarer sit gamle indre; her var pigekammer; en uldstrømpe lå, hvor før crusifikset har stået; bondepigen sad og læste i en vise, forlagt af Triblers enke.
Susaaen er smuk, har et vandfald så stort som det ved "Dredsen i Blauenscher Grund."

Den eneste mærkelige person her i byen er en hund, som har pension af posttasken, 16 rdl. om året; den var i sin ungdom, da engang postsækken med en betydelig sum faldt af vognen, roligt bleven tilbage og (har) passet på. Den har frit hundetegn, og da dens herre døde, var der rift om at få pensionisten i kost.---
Suserup Sø, er den prægtiske skov, jeg har set; de kæmpestore træer slyngende grenene i hinanden, og jeg måtte tænke på de af Washington Irwing beskrevne urskove i Nord-Amerika.

Holmegårds Glasværker. Der blæstes den ene flaske efter den anden; brænderdrengene løb med de glødende flasker på jerngafler, som var det glødende champagne, skrev Rejsedigteren efter besøget på Holmegårds Glasværk , der ligger i kønne omgivelser syd for Holmegård Mose i Fensmark, og som blev grundlagt i l825.
De første glasmagere på Holmegårds kom fra Norge og Tyskland, hentet hertil for at lærer danskerne den vanskelige kunst at skabe form og liv i glødende glasmasser.
Derfor er der omkring den store Holmegårds Mose opvokset en hel lille by, beboet af værkets arbejdere, som stadig for en mindre dels vedkommende er af udenlandsk, især bøhmisk herkomst, anlagt 1825 af enkegrevinde Johanne Henriette Valentine Danneskiold-Samsøe efter hendes mand C.C.S. greve Danneskiold-Samsøes plan.

Herlufsholm Kostskole. Den gamle kostskole blev oprettet l565 af Herluf Trolle og Birgitte Gøye, der i l560 mageskiftede deres nordsjællandske gods (Frederiksborg) med det tidligere Skovkloster gods omkring Næstved. Af dette klosteranlæg er kirken fra det l2. århundrede bevaret, og udgør nu skolens nordfløj, mens østfløjens nederste stokværk med klostergang stammer fra det firfløjede benediktinerkloster, der opførtes l26l efter at det tidligere var nedbrændt. Herluf Trolle kaldte sit nye gods Herlufholm, men bortset fra at han lod renæssancegavle opsætte, ændrede han intet ved de gamle klosterbygninger. Som barnløs bestemte han og fru Birgitte, at Herlufsholm skulle være en skole for adelige og andre ærlige mænds børn - sådan udtrykkes det i fundatsen af 23. maj l565. Skolens økonomi var baseret på der jordgods der hørte til - og således er det fortsat.

Dragonkasernen (Grønnegades Kaserne). Den første velgører Rejsedigteren havde var oberst, senere generalløjtnant og regimentschef Christian Høeg-Guldberg, som i 1826 da var oberst og kommandør for Fynske Regiment lette Dragoner i Odense.
Den 9. december 1834 blev han forflyttet til Næstved, udnævnt som regimentschef for Sjællandske Lansenerregiment, hvis øverstbefalende han var indtil 1. juli 1842.
Det var ham, som først opdagede de sjældne evner og fik ham ind på digterbanen.