I anledningen af festen i Skanderborg kom Rejsedigteren den 1. august 1845  til Århus sammen med medlemmerne af den københavnske Studenter-sangforeningen, og hvor byens borgere havde arrangeret en festlige modtagelse med efterfølgende bal i klubben "Polyhymnia" på det gamle universitet. Ved denne lejlighed kom han ud for følgende tildragelse.
På torvet blev han sammen med studenterne opstillet i en række, så byens borgere kunne udvælge den person, som de ønskede at beværte i deres hjem. De henvente sig til ham og ville vide hans navn. Da han svarede svarede han hed Hans Christian Andersen, rystede de på deres hoveder og sagde: "De kan ikke være digteren?", og gik så igen.
Det endte med at Rejsedigteren måtte ty til Hotel Royal.

Århus har med sine 255.000 indbyggere et alsidigt og expanderende erhvervsliv, Danmarks største containerhavn, universitetet og højere læreranstalter med ca. 30.000 studerende, teatre og museer, nyt musikhus samt et stort udbud af forlystelser.

Århus. Første gang Rejsedigteren Hans Christian Andersen besøgte Århus var i maj 1830. Han spiste til middag hos maleren og digteren, oberst J. Høegh-Guldberg (hvor boede han), en broder til Obersten i Odense, og  gik sammen til Marselisborg skov og stampmøllen.
Dagen efter blev han vist rundt i byen og omegnen af Overkrigskommissær A.F. Elmkvist (1788-1868)( hvor boede han) udgiver af blandt andet Århus Stiftstidende, som havde bragt flere af hans digte. Udgiveren var glad for hans besøg, for hans ankomst stod omtalt i alle byens aviser.På turen skrev han blandt andet ”Den poetiske jydepotte.”

Hotel Royal. På "Hotel Royal" på Store Torv var Rejsedigteren  gæst, når han havde været på "Frijsenborg Slot" ved Hammel. Her sad han på værelset og skrev breve til sine venner om sine glansrige sommeroplevelserne på Kong Christian IV's pragtslot i det jydske hovedland, hvor han blev opvartet, som var han selv af kongelig æt.
Fra det smukke hotel, hvor man endnu kan opleve historiens vingesus, udgik spadsereture i den jydske hovedstad.

Århus Domkirke. Med sit 93 meter lange kirkeskib er det landet`s længste. Kirken som sidst i 1100-tallet blev påbegyndt står delvis bevaret i de store gotiske byggeforetagende, der blev påført bygningen i løbet af 1400-tallet.
Kirkerummet er udstyret med langt flere kalkmalerier end nogen anden kirke herhjemme, og med undtagelse af èt billede er de alle fra tiden omkring og efter ombygningens afslutning omkring 1480. Altertavlen er en stor firfløjet skabstavle, i hvis midtklab står tre knap to meter høje relieffigurer forestillende Anna Selvtredje flankeret af Johannes Døberen og St. Clemens. I fløjene ståpr de 12 apostle. På stavværket mellem figurene er der skåret små forestillinger af forskellige helgner. Denne side har kun været beregnet til at være åben på kirkens festdage. Tavlens to andre stillinger - til benyttelse i hhv. faste og advent - viser malede scener fra passionshistorien og fra Sct. Clemens martyrium.
På alterbordet, hvis dækplade er en gravsten, står et par store malmstager fra 1705. Den store syvarmede lysestage er fra 1515. Døbefonten, der bæres af de fire evangelister er fra 1481. Dåbsfadet er et nederlandsk arbejde fra 1623 med en skildring af syndefaldet. Prædikestolen med himmel er et højrenæssance mesterstykke fra 1588. Motiverne i fyldningerne er Syndfaldet, Marias bebudelse, Kristi fødsel, Kristi dåb, Nadveren, korsfæstelsen, opstandelsen, Pinseunderet og Dommedag.  Blandt kirken lysekroner er der en sengotisk krone fra omkring 1525 med en Maria-figur.
Da digteren trådte indenfor i det meget smukke kirkerum mødtes han af brusende orgelklang.

(363) Købstadsmuseet "Den gamle by." Her er samlet 70 huse som kommer fra alle egne af Danmark, og er indrettet med de værksteder, forretninger og beboelser, som nu engang hørte til datidens kødstad. Her ligger den selvsamme Stampmølle fra 1792, som digteren har stået og betragtet, når han var i byen.
Alle husene i "byen" rummer en række specialsamlinger, der belyser de forskellige sider af dansk købstads, borger- og næringsliv. Mellem disse skal fremhæves apoteket, brændevinsbrænderiet, urmuseet, bryggeriet, garveriet, væveriet, farveriet m.fl. Man har også søgt at tilvejebringe en fyldig repræsentation af alle genstande, som belyser købstædernes erhvervs i videre betydning.

Eilschous Boliger populære i Den Gamle By. Eilschous Boliger i Den Gamle By har tiltrukket stor opmærksomhed fra publikum siden åbningen. Gæsterne har besøgt det hus som flere af Odenses enker i 1800-tallet boede i, og som H.C. Andersen besøgte jævnligt som barn for at få læst historier op af enkerne.

Marselisborg Slot. Marselisborg hørte som Havreballegård i det l2. århundrede under Århus bispestol og kom som andet gejsteligt gods under Kronen i l536.
Her var Rejsedigteren under sit første besøg besøg i sommeren 1830 sammen med maleren og digteren, oberst J. Høegh-Guldberg.
Under Trediveårskrigen fik Århus` lensmand, Laurids Lindenov, ordre af Christian VI (6.) til at anlægge  et salpetsyderi i Havreballegårds skove; samtidig oprettedes adskellige møller ved nogle af skovens vandløb. De sidste møllehjul standsede først i dette århundrede og tre af møllerne endte som skovrestauranter. I l66l overdrog Kronen Havreballegård til den Hollandske storkøbmand Gabriel Marselis som tak for dennes politiske og økonomiske støtte til Danmark under Torstensson-krigen l643-45. Sønnen Constantin overtog såvel Havreballegård som den nærliggende Stadsgård ( Constantinsborg ) og i l680 oprettedes af disse baroniet Marselisborg. Efter hans død tilfaldt Marselisborg Christian V (5), der skænkede godset til sin søn med Sophie Amalie Moth ( grevinde af Samsø ) Ulrik Chr. Gyldenløve, kendt fra slaget i Køge Bugt. Efter Brorsønnen Fr. Danneskiold-Samsøes død i l770 fulgte nogle slægtsled af Gersdorff`erne som ejere, hvorefter Marselisborg i l835 overtoges af prokurator C. Ingerslev. I l896 købte Århus Kommune godset for l.l83.750 og 70 øre! og udlejede hovedbygningen. I l899 blev Marselisborg skænket som folkegave til det daværende kronprinspar, der også som Kong Christian X (10.) og dronning Alexandrine brugte det nyopførte palæ som sommerresidens. Efter dronningens død l957 stod slottet tomt, indtil det nuværende regentpar overtog det som deres sommerresidens. Den pragtfulde rosenhave er anlagt i dronning Margrethes II (2) ejertid.

Herregården Moesgård. Herregården var i det l6. århundrede kun en beskeden gård, der tilhørte Jost Ulfeldt. I l662 blev den købt af Gabriel Marselis, der også ejede Marselisborg og Constantinsborg. Efter hans død i l673 tilfaldt Moesgård sønnen Vilhelm, ophøjet i friherrestanden som baron Gyldenkrone. I l822 måtte den sidste Gyldenkrone på Moesgård sælge godset til Staten, der lod ejendommen forfalde. Moesgård købtes i l838 af T. Chr. Dahl, der bragte såvel bygninger som gods på fode. Han var ikke alene en dygtig godsadministrator, men som politiker også levende interesseret i landets historie. Dahl tog virksom del i oprettelsen af et historisk museum i Århus og var medstifter af Det jydske historiske- og topografiske Selskab. Denne gæstede Rejsedigteren under sit sommerophold på Herregården Vilhelmsborg i 1853. 
I l960 solgte hans arvinger ejendomme til Århus Amt, der nu har indrettet de tidligere herregårdsbygninger til Forhistorisk Museum, hvor blandt andet Grauballe-manden kan ses. Der afholdes " Vikinge-træf " sidste weekend i juli.

Herregården Vilhelmsborg. Herregården hed i middelalderen Skumstrup og var sædegård i landsbyen af samme navn. I l486 var væbneren Orm ejer, men kort efter kom gården til slægten Galt. Herregård blev Skumstrup først, da den ca. l540 kom til Jost Ulfeldt, i hvis slægt den blev til ca. l600. I l662 købte Gabriel Marselis - ejeren af Constantinsborg og Marselisborg - Skumstrup, som sønnen Vilheld, adlet Gyldenkrone, omdøbte til Vilhelmsborg. De følgende slægtsled opførte den klassicistiske hovedbygning og ladegården (ny-gotik). Lensafløsningen l9l9 fik meget alvorlige følger for det store gods, idet baroniet samlede værdi opgjordes til l,88 mil. kr., hvoraf Staten fik 25 pct; desuden måtte der afgives betydelige arealer til udstykning. l923 solgte den sidste baron Gyldenkrone på Vilhelmsborg gården med flere avlsgårde til forpagter Vosnæs. L.N.C. Hviid, der l973 afhændede herregården til Århus Kommune. Ved en gennemgribende restaurering af hoved- og staldbygninger har man fundet fundamentet til en to-stokværk høj hovedbygning i bindingsværk og med trappetårn (fredet) lige øst for den nuværende hovedbygning.

Fra Viborg kørte jeg om natten over hederne til Århus i en skyllende regn, så tøjet draperede sig på mig, så alle mine skønne former viste sig.
I Århus var alt fryd og glæde over kongens nærværelse.
På Wilhelmsborg blev jeg over 14 dage, og gjorde flere smukke køreture, på en af de sidste, da vi en nat kom hjem fra den nærliggende Moesgård, kunne jeg let have brækket arme og ben; men lykken var med mig og os alle god, så vi kom udskadte derfra. Den vogn, jeg var på, blev kørt af kammerherren; i farten tørnede vi den imod en høj bro over et vand, det ene hjul gik udenfor, jernrækværket på broen brast, og hestene rev remmer og tøj itu, løb afsted og slæbte kammerherren med, jeg så den ene baronesse ligge på ansigtet hen ad vejen, men jeg sad ganske rolig i vognen. Ingen af os kom noget til, men De kan tro, at da jeg siden lå i min seng, takkede jeg ret i mit hjerte Vorherre, skrev Rejsedigteren den 5. juli 1853 i breve under sit ophold på Herregården Wilhelmsborg.

Herregården er opført i midten af forrige århundrede. Men der er bygningsrester, der viser mefget længere tildbage. I det smukke landskab omkring Vilhelmsboirg har mennesker virket helt tilbage til det danske kongeriges ældste tider.
Vilhelmsborg består af en smuk hovedbygning og en avlsgård med stalde, lader og boliger, beliggende i et af Østjyllands smukkeste landskaber.

Århus-Kalundborg ruten. På sejlturen fra Århus til Kalundborg på Sjælland stod Rejsedigteren og betragtede Samsø fra bagbord side. Herfra kunne han på sydskrænten af Kattegats- øen se resterne af en gammel Samsø kongeborg, som den 26. december l288 blev stormet og ødelagt af Sørøveren Marsk Stiig Andersen Hvide og hans mænd.
Borgen og ringmuren blev ødelagt, kun vagttårnet og kapellet fik lov at stå. Dette blev ca. 1388 nedrevet og anvendt til byningen af Tranebjerg kirke.

Mejlgade 48. Under besøget i Århus blev Rejsedigteren vist rundt i byen af redaktør Adolph Frederic Elmquist, Aarhus Stiftstidende. Han boede i Mejlgade 48, hvor digteren blev godt modtaget af hustruen Helene Folandt.

Hjørnet Frederiksgade og J. Mørks Gade. På hjørnet af Frederiksgade og J. Mørks Gade lå “Balles Gård” som fra 1851 var byens geografiske centrum.
Huset som havde nummer 32 var ejet af oberst Julius Høegh Guldberg, og det var her Rejsedigteren den 2. juni 1830 blev modtaget til middag i det smukke hjem af hustruen Margrethe Pallene Hahn.

Skolegade 9-11. Under opholdet i Århus var Rejsedigteren på en udflugt til Marselisborg Skov og Stampe Mølle med forfatteren Frederik Sneedorff-Birch. Han havde bopæl i Skolegade 9-11, hvor han boede hos moren Charlotte Birch, som da var enkefrue.

Klostergade 5. I Århus traf Rejsedigteren dyremaleren Emmerich Høegh-Guldberg og hustruen Mathilde Raae, som boede i Klostergade 5.

Århus Teater. Mens Rejsedigteren var på Vilhelmsborg, tog han en aften  til Århus, hvor han i teatret overværede et gæstespil af skuespillere fra Det Kongelige Teater, de spillede blandt andet scener af hans eget skuespil “Brylluppet ved Comosøen”.