|
|
|
|
|
|
|
Kurs mod Randers - og fortællingen...
Randers var en flov by tour |
Randers. Randers er en gammel men charmerende by, hvis historie går tilbage til slutningen af 1000-tallet. I løbet af middelalderen slog forskellige munkeordner sig ned i Randers. Senest kom Duebrødrene til, de byggede byens Helligåndshus der siden blev syge- og aldersdomshjem og latinskole. Det var herfra at digteren Steen Steensen Blicher dimitterede i 1799. Huset er nu blevet turistbureau, repræsentationslokale, mv.
Ved nordgavlen af Helligåndshuset står skulpturen "Konen med æggene" fra eventyret af det samme navn. Den er skabt af billedhuggeren Ane Brügger.
I 1830 var Rejsedigteren første gang gæst i byen, og vendte 29 år senere tilbage i sommeren 1859, inviteret af kamerherre N. J. Jessen og amtmand Hans Mathias Rosenørn, men boede hos konsul Th. Westermann.
Randers var en flov by, skrev han i 1830. Man kunne ikke få et par Randers-handsker, ikke heller laks, og af de smukke piger så jeg ikke en, skønt jeg gjorde mig lang nok; og disse tre ting er dog de, som byen gør mest ud af, man viste mig fattighuset, spindestuen, sygestuen, den indbyrdes undervisning og mange andre, fortræffelige indretninger, som var meget kedsommelige at se.
I dag er Randers dog en spændende by og eventyrlig by. Den ligger ud til den blå og blinkende fjord, som ender sit løb i Kattegat. Handskerne laves ikke mere, men man kan opvise de smukkeste piger, og i Gudenåen springer laksen igen.
Østergade 19. Amtmand, tidligere indenrigsminister Hans Mathias Rosenørn (1814-1902) tog imod Rejsedigteren her iamtmandsboligen, opført 1828, og anvendt som sådan indtil 1970. Bygningen er nu dommerkontor.
Rådhustorvet 6. Her lå Den kongeligt priviligerede Postgård hvor de nord- og sydgående dilligencer krydsede hinanden. Her udskiftedes hestene så passagererne kunne få strukket benene.
Ved torvet lå det gamle rådhus. Fronten prydes af byens våben samt Chr. VIIs (7) navnetræk, valgsprog og husets opførelsesår 1778. Stilmæssigt må huset henføres til barokken. Det høje tag og spiret er opført 1795. På Torvet ses statuen af Niels Ebbesen.
Vestergade 28. Hos kammerherre, overførster og hofjægermester Jacob Nicolai Jessen (1797-1866) var Rejsedigteren gæst. Her læste han ved bordet eventyret "Pigen som trådte på brødet".
Tørvebryggen 4-6. Købmand, konsul Th. Westermann (1812-1882) havde sit hjem her og var vært for Rejsedigteren, mens han var i byen.
Storegade 13. I dette hus siger overleveringer at ridderen Niels Ebbesen dræbte den holstenske Grev Gert "Den kullede greve." Det blev optakten til at Danmark igen kom på danske hænder. Bygningen benævnes som "Niels Ebbesens Gård" og er en af landets fornemmeste renæssancegårde.
På en god gå-tur gennem byen så Rejsedigteren huset og skriver: Jeg gik fra Postgården og hjem til konsul Westermann. På spadsereturen så jeg gården hvor grev Gert skulle havde dræbt hertugen.
Torvet. Der var en livlig aktivitet af bønder og handelsrejsende da han var i byen, og skriver: Der var torvedag i byen, som var det en stor markedsdag.
Randers fjord. Fjorden gennemløber fra sin start ved Randers-Bro i byens centrum tiol dens udløb i Kattegat ved Udbyhøj et smukt og varieret landskab. Her gik Rejsedigteren og skrev: Engen omkring Randers fjord er dejlig grøn. Jeg begyndte imidlertid at fryse og vendte hjem, tabte undervejs min gamle stok med det udskårne hundehoved.
|
|
|
|
idè og webdesign: KRAFTnewmedia.dk |
|