Forsiden Rejsedigteren Havne Eventyret Herregårde & slotte Om os Kontakt&service Partnerlinks Medier Sitemaps
 
 
 

Kurs mod Mariager - og fortællingen...
Dobbeltbryllup tour

Mariager. I 1865, helt nøjagtig onsdag den 5. juli, gæstede Rejsedigteren det gamle Mariager efter at have overværet et dobbeltbryllup i Hem Kirke og Præstegård.
Forhistorien var, at han var blevet indbudt til et dobbeltbrylluppet, men også  at besøge pastor Kahrs, gift med en kammerherreinde Neergaards datter, som han kendte fra Charlottenlund.
Han kom kørende i åben vogn ned ad Fuglsangsgade og holdt ind ved den meget smukke "Hotel Postgaarden," opført i l7l0 og l855 indrettet til Gæstgiveri af Jens Christian Gjerlev, som modtog Rejsedigteren under besøget i byen.
Han havde afsluttede sit besøg i Hem Præstegård den 5. juli om morgenen, for han ville se Mariager, skriver han, men middagen trak ud, og kom først derfra 12.30.
Ved afrejsen fik han  bragt  en buket græskornblomster og hvide roser, som Fru Kahrs havde bundet og i to vogne kørte man mod Mariager. "Pastor Kahrs kørte en vogn efter os, jeg i en vogn med damerne, skriver Rejsedigteren. Da jeg tog afsted, var jeg en del forkølet.

Hem præstegård. Om turen i hestevogn til Hem og opholdet hos provsten skriver digteren i dagbogen."En noget mager egn kørte vi i; smukkere blev det, da vi kom, hvor lyngbakkerne løftede sig. Præstegården lille, men præstegården's stuer var i høj grad elegante, pompeiansk malede vægge, rige guldtæpper, malerier.
Der var rejst en æresport i gården med to dannebrogsflag og der var sat Velkommen over døren.
Klokken 17.00 var der middag med champagne og mange vine, Fru Kahrs havde på hovedet en krans af Margeritter og vilde roser. Komtesserne Trampe havde efuer og haveroser. Jeg nød den hjerteligste gæstfrihed og læste Lygtemændene er i byen, sagde mosekonen.
Natten til mandag den 1. juli sov Rejsedigteren uroligt om natten. Det stormede og hestene trampede i stalden, og han troede, at der var indbrud. Om eftermiddagen læste han eventyrene  "Vejrmøllen" og "Guldskat", der vakte begejstring hos bryllupsgæsterne i Hem Præstegård.
Her var i dag to brylupper, skriver Rejsedigteren. De nygifte gik fra kirken med to spillemænd foran. Det regnede stærkt , men ind imellem var der solskin.
Søndag den 2. juli var der solskin, og Rejsedigteren gik op til kirken, den ligger højt med en brat skrænt ned mod en underlig vir; mod vest var en dyb dal med en lille sivgroet sø; en stork stod dernede "fortsætter digteren."Efter middagen kørte vi ned til de to brudepar; de var på en gård og sad alle til bords, da vi kom.

Skrødstrupvej 8. Det dobbelbryllup, som Rejsedigteren overværede, fandt sted i Skrødstrup by hos gårdmand Peder Christensen Gjedde. Den omtalte gård hvor brylluppet blev holdt, ligger i udkanten af byen på Skrødstrupvej. Det er den første gård på højre hånd, når man kommer kørende fra Mariager.
De to brudepar bestod af Morten Pedersen, Skrødstrup, født 20.4.1840, søn af Peder Pedersen og Ane Kirstine Mortensdatter i Kaldalgårde ( også kaldet " Bette Skrødstrup” ) der blev gift med Karen Pedersen Gjedde, født 19.8.1836, datter af Peder Christensen Gjedde og Ane Kirstine Jørgensdatter i Skrødstrup, og Knud Peter Thorsen, Hem, født 17.3.1831, søn af Jens Thorsen og Maren Knudsdatter, Hem, der blev gift med en enke Ane Kristine Samuelsdatter, født 16.11.1834, datter af Samuel Jensen og Inger Marie Jensdatter, Udbyovre, hvis første mand, Christen Pedersen Gjedde, født 1831,  søn af Peder Christensen Gjedde, var faldet i krigsslaget ved Fredericia i 1864. Altså broder til bruden Karen Pedersen Gjedde.
På gården i Skjødstrup traf digteren den spanske danserinde Pepitta de Olivia, der havde gæstet København i hhv. 1858 og 1861, hvor hun havde optrådt i Casino og Folketeatret, og hvor han havde truffet hende.

Hem kirke. Mandag den 3. juli skriver Rejsedigteren. Der var solskin og stærk blæst. Gik på kirkegården, stødte mod en gravpæl og fik slået hul på  skinnetbenet. Benet hævede, og jeg måtte bade det med koldt vand og humpede så om. Læste "I spanien."
Onsdag den 5. juli befandt han sig godt i præstegården, der var dog to ting, som voldte ham besvær. Blæsten og benet.

Kjellerup Gods. Ved en endnu stor middag i Hem Præstegård traf han en  godsejer Brask, Kjellerup Gods. Men de fik ikke talt meget sammen, for Rejsedigteren skriver at han Følte mig mindre vel, noget febril, men det kommer fra det skadede ben”

Skrødstrup Skov. Over en smuk skovgroet hedeegn ved Skrødstrup Skov kørte selskabet mod Mariager.

Fuglsangsgade. Ved ankomsten til Mariager svingede selskabet med Rejsedigteren ind på Fuglsangsgade til "Hotel Postgården" på Torvet.

Mariager Postgård. I den gamle gæstgiveri spiste Rejsedigteren til frokost sammen med gæstgiveren. Den meget smukke bindingsværksbygning blev opført i l7l0. Huset, der fra det yderste til det inderste, er den ægte vare, blev i l855 indrettet til gæstgiveri af Jens Christian Gjerlev. Det var ham, som modtog digteren under hans besøg i byen og som overbragte sin gæst  et brev fra en 75-årig gammel dame Kirstine Olavius, som bad ham skrive om Mariager, som han havde skrevet om Skagen.

Teglgade 18. Omtalte brevskriver var Frk. Kirstine Olavius, født i København i ca. 1788, datter af toldbetjent Olavius, som havde været udstationeret i Skagen. Den gamle dame boede i ugift i Teglgade, hvor hun levede af en opsparet kapital.
Det blev ikke til noget skriveri om byen, for Rejsedigteren var i dårligt lune på grund af et dårlige ben, og midt på eftermiddagen fortsatte selskabet videre til Hobro, hvor de ankom kl. 16. Her besøget han Justitsråd Christensen.

Kirkegade 4. I byen besøgte Rejsedigteren læge Th. Liebe, der var læge i Mariager fra 1855-1902, som indtil 1877 boede i den smukke gamle købmandsgård i Kirkegade, der er fra det 17. århundrede, nu er en del af Mariager Museum. I 1877 købte han ejendommen Fuglsangsgade 1.

Klosterkirken. Mariager Klosterkirke er grundlagt i l446, hvor Birgittinerordenen's nonner og munke dominerede byen. Nonneklostret var bolig for 60 nonner og dannede en stor lukket gård nord for kirken og var sammenbygget med denne. Sydvest for kirken var der boliger for 25 munke, heraf var 10 præster.
Den var Danmarks andet og sidste birgittinerkloster, og som i1446 havde opnået pavens anerkendelse. Arbejdet på kirken er antagelig begyndt 1450 eller lidt senere og er afsluttet omkring 1480. Den nuværende bygning er en korskirke, hvis arme i nord, syd og vest tillige med tårnet er en del af den tidligere klosterkirke. I 1588 blev klostret nedlagt og kirken blev som sognekirke overdraget til byen. Altertavlen  er et barokarbejde fra slutningen af 1700-tallet, i hvis store midterfelt et nadverbillede ses under et topstykke, hvor de 12 apostle er placeret omkring et krucefiks. Kirken ejer fra sengotisk tid en træskulptur i legemsstørrelse af Kristus som smertensbarn tillige med en " Kristi Grav ".  Døbefonten, der er af træ er fra 1700-tallet. Dåbsfadet er et sydtysk arbejde, der viser bebudelsen.  Prædikestolen, der er et renæssancearbejde, har en firesidet himmel. Tre lysekroner er fra 1700-tallets slutning. Orglet fra 1801.

Mariager Fjordfart. Fra Mariager er der mulighed for sejlads på Mariager Fjord, et af landets smukkeste naturområder om bord på M/S " Catrine K. "
Fartøjet har tidligere sejlet som passager-, turistskib i både danske som svenske farvande.
På skibet forefindes cafeteria med plads til ca. 50 personer. Desuden er der et stort soldæk,
med solsejl.

Mariager Veteranbane. I første halvdel af det 18. århundrde blev toget den nye rejseform, og Rejsedigteren skriver den 28. november 1840. Jeg kan ikke nægte, at jeg føler en smule jernbane-feber! Det er just den måde, jeg vil rejse på! Nu har jeg fået begreb om trækfuglens flugt, nu ved jeg, hvorledes det er at flyve hen over jorden .
Damplokomtivets tid er forlængst forbi, men de køre hele sommeren på Mariager Veteranjernbane, der er en oplevelse for alle aldere, og så går banen igennem en natur, som er landets smukkeste.

 

 


 
 
idè og webdesign: KRAFTnewmedia.dk