|
|
|
|
|
|
|
Kurs mod Aalborg - og fortællingen...
minder i det små om Nürenberg tour |
Aalborg. Sejlende ankom Rejsedigteren Hans Christan Andersen til byen, den 23. juli og blev her til den 30. juli 1859. Her var han gæst hos vennen fra studentertiden i København, etatsråd og kammerherre Dahlstrøm, gift med fysikeren H.C. Ørsteds datter Sophie Ørsted, på Aalborghus Slot, og skriver i dagbogen.
Aalborg minder i det små om Nürenberg, de gamle huse og kanaler. I Limfjordsbyen boede jeg i Stiftsamtmandsboligen på Aalborghus Slot. Hele haven er bygget på hvælvede buer og har afskydelige fængsler, et, der blev brugt til for femten år siden, er aldeles som en af "BRØNDENE" i Venedig.
Om aftenen ankom en deputation fra Aalborg-sangforening, og afsang "I Danmark er jeg født" på i slotsgården.
De efterfølgende dage underholdt han vært og gæster på slottet med at skrive vers på opgivne rim, og fortælle eventyr blandt andet "Historien om en moder."
Efter hjemkomsten til København klippede digterne nogle spanske dukker til værtinden, Sophie Ørsted og skrev. Når de klippede dukker flyver til Aalborg, da hilse disse selv fra mig.
Aalborghus Slot. Aalborghus Slot nævnes som Aalborghus første gang i et dokument fra l340 ved forliget mellem Valdemar IV (4) Atterdag og hertug Valdemar af Sønderborg. I l4l4 kom Ålborghus til Dronning Margrete I og forblev på Kronens eje. Kong Hans døde efter et fald med hesten den 20. februar l5l3 på Aalborghus, der dengang lå på et voldsted. I l525 omtales slottet på herredagen, som et af de slotte man på grund af urolige tider burde befæste. l4. september l534 måtte kongens lensmand Peder Lykke flygte fra Aalborghus, der blev indtaget af Skipper Clement, som efter erobringen udbedrede borgens og byens befæstning. Det hjalp ham dog kun lidt, for allerede l8. december indtog feltherren Johan Rantzau by og slot. Efter dette var Aalborghus ubrugelig og Frederik II (2) ville sløjfe bygningerne og indrette Aalborgs gråbrødrekloster til slot; det skete dog først under Christian III (3), der opførte det nye slot i bindingsværk ved fjorden. De endnu eksisterende bygninger er blandt de få gamle danske lensslotte, der endnu fungerer som officiel administration. Fra l849, da Staten overtog Aalborg Slot såvel som al anden officiel kongelig ejendom, har det været amtmandsbolig.
Sangen om Jylland mellem tvende have fik han ideen til på slottet i Ålborg, og som skabtes på i diligencen på landevejen sydpå mellem Randers og Viborg.
Nymølle/Nymøllestræde. I dagbogen skriver Rejsedigteren, at han spadserede rundt i byen, og blandt andet var i Nymølle og Nymøllestræde, den ene af Jomfru Anegades to gamle vandgyder til Vesteraa, der ender i Grotumsgade, og som for 60 år siden var en lille smal smøge. Gyden hed engang "Gyden bag Møllen" eller blot "Bag Møllen."
Den 9. marts 1874 fik den navnet "Nymølle Stræde." Ny Mølle blev formentlig anlagt omkring 1500, men det viste sig snart, at Vesteraa om sommeren havde for lidt vand til at drive møllens kværne. Det hjalp noget, da Hasseris omkring 1600 blev ledet ind i Vesteraa ved Schellerups Gang. I 1896 købte Aalborg kommune både Ny og Gammel Mølle og nedlagde dem.
Jens Bangs Stenhus. Byens største seværdighed er Jens Bangs Stenhus, som er det skønneste, borgerlige renæssancehus i nordeuropa, opført 1624 af storkøbmanden Jens Bang, en typisk renæssanceskikkelse, pragtlysten og evnerig, men også stridbar og rethaverisk.
Med sine fem etager var hans hus en knytnæve i datidens bybillede og med sin udsmykning en udfordring for borgerskabet.
Han prægtige hus har i flere end 300 år været rammen om Aalborgs ældste apotek og i dette lange åremål aldrig været i handel, og Rejsedigteren skriver i dagbogen. Set udenpå apoteket.
|
|
|
|
idè og webdesign: KRAFTnewmedia.dk |
|