Thisted. Thisteds beliggenhed mellem hav og fjord og den omliggende natur har gjort byen til et kendt feriested. Men i middelalderen var den kendt som hekseprocessernes by.
Rejsedigteren Hans Christian Andersen ankom ad søvejen og beskrev Thisted som en anseelig by, og på kajen var der samlet et stort opbud af embedsmænd, der havde ventet,  at han ville blive nogle dage i byen. Men han ønskede at fortsætte med dampskibet til Ålborg.
Byen er fra gammel tid oplandsby og havneby for Thy. I den centrale bydel findes et gammelt kvarter med små, krogede gader og små torve, der har sjove navne som Lille Torv, Grydetorvet og Hjultorv.

Hvidbjerg kirke. Hvidbjerg kirke er kendt for et drama, som fandt sted  omkring år l260, hvor biskoppen Elav Glob en julenat blev myrdet, mens han var ved at holde messe inde i kirken.
Rejsedigteren fik herfra det historiske materiale til historien "Bispen fra Børglum og hans frænde," der blev udsendt i 1861. Den mægtige Børglum-bisp Elav blev dræbt i kirken af ridder Jens Glob og hans mænd. Bispen var Jens Globs farbror, og digteren har i sin dramatiske historie refereret til dette mord.
Kirken består af en romansk apsis, kor og skib i granitkvadre samt sengotisk tårn og korsligende kapeller. Våbenhuse ved nord- og syd dør og en stor tilbygning i vest er forsvundet. Apsis er afspærret til sakristi. Kor og skib har bjælkelofter. Af de to kapeller blev det mindste mod syd-øst omkring 1653 skilt fra skibet ved mur med vindue og smedejernsdøre, overhvælvet og indrettet til gravkapel for Casper Gersdorf til Hindsels. Det nordlige åbner sig mod skibet med en tvillingearkade og har bjælkeloft. Tårnrummet er overhvælvet og har ny dør mod nord. Muret alterbord, skjult af et renæssancepanel. I apsiden et mindre munkestensalterbord med helgengrav. Interessant altertavle med dele fra 4 stilperioder: sengotisk relieffer i brændt ler fra omkring 1500 (Kristi korsbæring og en adskilt golgatascene.) 1787 indsat i en højrenæssance altertavle (omkring1620), som 1751 var omdannet og forsynet med størstedelen af det nuværende træskærerarbejde og vingerne i rokoko. Topstykkets opstandelsesrelief fra omkring 1660 er indsat 1910. Romansk granitfont. Sengotisk korbuekrucifisk. Renæssance præsikestol fra 1596. Morsom hængefigur, Jonas og hvalfisken, i nord-kapellet. Jernbeslået dørfløj i syd-døren med dørringsbeslag fra omkring 1300. Gersdorf-slægtens kister begravedes, og fra omkring 1750 blev kapellet gravplads for slægten Ørsnæs. To epitafier og flere gravsten over sognepræster og ejere af Hindsels.

Feggeklit. Med kurs østover stampede dampskibet Liimfjorden med sin røgfane agterud opad Limfjorden med kurs mod  Ålborg. Da man på bagbords sejlede forbi den stejle Feggeklit, hvor den onde Kong Fegge i følge et sagn blev dræbt af Prins Hamlet,
stod Rejsedigteren og betragtede klinten.

Liden Kirstens grav. På Vestervig kirke – nordens største landsbykirke – ses et kanonisk solur, som der kun findes 2 tilsvarende af i hele Europa. Til kirken knytter sig sagnet om Liden Kirsten og Prins Buris, en ulykkelig kærlighedshistorie. Liden Kirsten var, der var halvsøster til Valdemar den Store, havde et kærlighedsforhold til Prins Buris, broder til Dronning Sofie, der havde besvangret hende.  Da Valdemar opdagede forholdet, lod han Liden Kirsten danse til døde. Hun blev begravet på Vestervig kirkegård. Prins Buris blev blindet, gildet og lænket til kirken. Så han lige kunne nå Liden Kirstens grav. Da han døde, blev han begravet i samme grav som Liden Kirsten. Det er stadig en tradition, at brude lægger en buket på graven. Det er efter dette sagn Rejsedigteren skrev operaen Liden Kirsten til Det kongelig Teater.