Ringkøbing. Ringkøbing er en af landets ældste købstæder fra middelalderen, og er med sine pyntelige rødstenshuse med afvalmede tage og hvidkalkede gesimser byens særkende, og som Rejsedigteren besøgte mens han var gæst på Herregården Nørre Wosborg 18. juli 1859. .
Han og godsejer Tang kom kørende standsmæssigt til byen i lukket vogn med en ekvipage på fire heste.

Ringkøbing Fjord. Fra byen fortsatte selskabet rundt om Ringkøbing fjord, der er det størst samlede naturområde i landet og kørte ud over egnen med de lange rækker af klitlandskaber langs kysten, og kom ud over det ældste af Wosborg til Gjørding kirke, der er uden tårn, rejst af kvaddersten og synes at kunne tåle en overskyldning af Vesterhavet.

Husby kirke. Vi kom nu til Husby Præstegård, en hyggelig stor gård med store lyse stuer væggene med portrætter af landets bedste mænd, stor bibliotek, en dejlig have med høje træer, lune gange og en mylder af roser; overgangen særdeles stor fra klitterne, skrev Rejsedigteren om sit besøg i præstegården, fredag den 8. juli 1859.

Sønder Nissum kirke. Om Sønder Nissum kirke og præstegård, der er landets ældste skrev Rejsedigteren. " Betaget af havet og klitterne ved Sønder Nissum, og skrev de to digte: " Maleri af jyllands vestkyst" og "Fantasi ved Vesterhavet."

Bovbjerg. Fra klitterne ved Bovbjerg betragtede Rejsedigteren det stormombruste Vesterhav, og skriver i dagbogen, torsdag, den 21. juli 1859. Bovbjerg strækker sig en halv mil, vandet har ædt ind, som man med store stærke tænder kan bide ind i et smørrebrød, grus, ler og mergel er bestanddelene.

Herregården Nørre Wosborg. Efter sommeropholdet på herregården Nørre Wosborg skrev Rejsedigteren eventyret "En historie fra klitterne" fra 1859.
Det er en historie om indtrykkene af den jydske vestkyst hvorom han skriver i fortællingen. Hele sceneriet er et udbytte af et besøg i den mest ejendommelige del af mit fædreland, Vestjylland op til Skagen, naturen er så usædvanlig her, fra østkystens prægtige skove, hvor ørnen endnu bygger og de sorte storke bor, kommer man på udstrakte lyngheder, hvor Oldtids-kæmpegrave løfter sig i talløs mængde, Ørkenens "Fata Morgana" viser her sine luftbilleder. Vestkysten frembyder grønne enge og mægtige sandklitter, der med savtakkede spidser løfte sig som en alperække, et værn mod det rullende hav.