Fredericia. Fredericia lever med sin historie, hvor bombardementerne i henholdsvis 1849 og 1864 ryddede godt ud blandt byens gamle huse og gårde. Endnu ses flere steder kanonkugler indmurede i husene.
Byens historie går tilbage til l650. Frederik den III (3), som dengang var Danmarks konge, ønskede af stratetiske grunde et fæstningsværk placeret ved Lillebælt. Derfor blev byen og dets fæstningsanlæg anlagt efter datidens mest avancerede teknik med foreksempel de snorlige gade, som på et skakbrædt.
Endnu i dag ligger voldene, voldgraven, bastionerne og porte, som under slaget ved Fredericia den 6. juli l849, hvor byen var belejret af en Prøjsisk-Østrigsk hær, men som blev slået efter en slagplan, der var så god, at den endnu fremhæves ved officersuddannelser i dag.
Slaget om Fredericia den 6. juli l849 markeres hvert år. Det sker med en rekonstruktion af selve slaget, optog i byen, kirkekoncerter og fakkeltog om aftenen.

Hotel Kronprinds Frederik, Gothersgade 30. Ejendommen på det nordvestlige hjørne af Gothersgade og Fynsgade (nuværende Cafeteria) opførtes 1866 som hotel i to etager, og rummede mod Gothersgade hotelværelser, og blev navngivet efter den senere kong Frederik VIII (8).

Hotellet blev opført i 1866 af A.P. Albertsen som hotel under dette navn. Det fungerede som hotel til 1920, da det blev overtaget af KFUM, som afhændede det i 1975. 
Bygningen står endnu, men i lidt forenklet skikkelse, foreksempel har den ikke længere de svungne renæssancegavle i Christian IV-stil som Albertsen oprindelig udstyrede den med.

Bygningen rummede i fløjen mod Fynsgade en stor sal med balkon og scene – og som fungerede som teater fra 1821 til ca. 1909.
Bygningen til højre – med buerne – var Ølhallen – efter tysk stil og mønster en stor hal med ”sang og klang ved lange borde”.

Her boede Rejsedigteren sammen med rejsefællen Jonas Collin under Fredericiabesøget den 7. marts 1870, hvorom han fortæller: Om eftermiddagen nåede vi Fredericia og gik allerede kl. 8 til sengs, da vi var trætte, og da Andersen havde pådraget sig en forkølelse. Vi var netop faldet i søvn, da det bankede på vor dør. Andersen fo'r op og kaldet på mig: Du må stå op, sagde han her er vist tyve. De banker ikke på, svarede jeg og ville sove videre, men på Andersens gentagne anmodning stod jeg op og åbnede døren. Udenfor stod hotellets vært og gjorde mange undskyldninger fordi han havde vækket os, men byens borgerlige sangforening havde indfundet sig for at bringe Andersen sin hyldest.
Det blev sunget tre sange af Hans Christian Andersen, han udtalte sin tak, skyndte sig op og sov straks videre til den lyse morgen.

Voldtour

Tur 1. Pladsen ved Landsoldaten: Fra denne statue ( af H.V. Bissen, 1858 ) går man gennem Prinsens Port ( 1753 ) og bestiger straks hovedvolden ad den korte rampe til venstre. Herfra styrer man mod Prinsessens Bastion, på hvis øverste del, "Katten", er anbragt en obeliskagtig granitsølje (Genforeningen 1920). Man følger øverste sti ( til højre ), hvorfra der er storartet udsigt over hovedvold, forvold og voldgrav. Lidt bagude, til højre ses ravelinen, der uden for voldgraven dannede et særligt værn for bro og portindgang. Man passerer den femkantede, karakteristiske bastion, så man har "Katten" på sin venstre side og ser et par kanoner fra de slesvigske kriges tid - det er forladeskyts - den lange, smalle er en kuglekanon (massivt projektil), den korte, tykke er en granatkanon (kuglen hul, fyldt med krudt). Efter bastionen følger en "kurtine" - et fortløbende voldstykke. De små trævolde, der kroner volden, varierer synsindtrykkene, men tjente tidligere som skærme mod projektiler og sprængstykker. Vi ser til venstre - inden for volden - den ca, 300 år gamle jødiske kirkegård (gravmælernes bagside, fronten er vendt mod øst!), til højrte er en smal gennemskæring med trapper og dæmning over voldgraven - et udmærket indtryk af anlæggets dimensioner.
Fra Slesvigs Bastion fører en trappe til Sjællandskegade, som man går tværs over, og ad den overfor liggende trappe kommer man til Holstens Bastion, hvis resterende halvdel rummer DSB's Mindelund (1939) med indskrifter for de medarbejdere, der har mistet livets i statsbanernes tjeneste. Yderst en mindemur over faldne DSB-frihedskæmpere.
Fra dette hjørne fører en trappe ned til forvolden og fra denne endnu en trappe ned til voldgraven, som passeres til "den tildækkede vej", der overalt løber langs graven, forsænket i det omgivende terræn, så vagthold og ligende altid var sikret mod beskydning udefra. I vor færdelsretning har vi voldgravene på højre side, og man kan fortsætte ad denne dækkede vej til turens udgangspunkt i læ af skønne naturomgivelser og med den bedste udsigt til voldens detaljer. Sidste etape går gennem Danmarksporten (1927) eller Prinsens Port til Landsoldaten.

Tur 2. Pladsen ved Landsoldaten: Vendt mod Prinsens Port har man til højre en lang rampe, som benyttes til at bestige volden, idet man går mod det hvide vandtårn med kamtakket krone. På Volden holder man til venstre for at nå den højestliggende, yderste gangsti. I den kolosale bastion fortsættes, og ved Nørreport (1921) ses til venstre en smuk obelisk ( 1950 ), skænket af og til minde om de franske-reformerte (hugenotter), der ligesom romersk-katolske og jøder for århundrede siden fandt et fristed og opnåede fri religionsudøvelse i denne by.
Derefter passeres to bastioner (Dronningens og Kongens), som er af forskellig konstruktion. Kongens port (kun en åbning i volden) passeres - over færdselsåren - og man går op på Danmarks bastion, hvor der findes et stort monument over Fredericias kommandant i 1849 og 1864, fæstningsspecialisten oberst N.C. Lunding, og herfra er en storslået udsigt over Lillebælt og Kattegat til Fyn og nogle småøer. Desuden ses en velbevaret forvold og en vældig ravelin på den anden side af voldgraven. Man går tilbage til Kongens Port, gennem denne, og ad dæmningen over voldgraven. Til venstre, indrammet af buske og træer, har man "den tildækkede vej", ad hvilken, der er en pragtfuld tur tilbage til udgangspunktet.
Har man lyst, kan man forlænge turen fra Danmarks Bastion ad Østervold (langs stranden) forbi kasernen og det historiske krudttårn (1675) til Kastellet, der danner et særskildt, mindre fæstningsanlæg i byens sydligste punkt. Her står også mindesmærket for den unge søhelt Peter Buhl.