Forsiden Rejsedigteren Havne Eventyret Herregårde & slotte Om os Kontakt&service Partnerlinks Medier Sitemaps
 
 
 

Kurs mod Aabenraa - og fortællingen...
Borgmester tour

Med diligencen kom Rejsedigteren nogle par gange til Åbenrå, hvor han drak morgenkaffe eller spiste frokost på den lokale diligencekro, alt mens hesteforspandet blev udskiftet, og rejsen sydpå over Flensborg kunne fortsætte. (Hotel Stadt Hamborg)

Åbenrå. På vej hjem fra et besøg hos kong Christian VIII (8) og dronning Caroline Amalie på den tidligere danske ø, Föhr, kørte Rejsedigteren ind i byen med med dagvognen den 1. februar 1843 og drak kaffe på den lokale kro. 
Herfra fortsatte turen over fjorden med trækfærge. Jeg fik en åre at plaske i vandet med, det var som en hvid strålende fane .
Ved en middag, den 21. august 1844 på Augustenborg Slot kommer han til at sidde til bords med Åbenrås borgmester Georg Heinrich Leonhard Schow (1839-1849) , og den 12. november 1845 kørte han med extraposten til Gråsten Slot, og gør holdt ved en gammel kro mellem Åbenrå og Gråsten (Damms kro). Det var tåget vejr og af og til regn; Åbenrå ligger smukt, omgivet af skovgroede høje; havet tæt op til byen,  skriver han, der er en ældgammel søfartsby, som havde en blomstrende international skibsfart indtil 1721, og derfor bestod byens indbyggerene næsten kun af skippere og og matroser. 
Trods byens stærke udvikling i de senere år præges gadebilledet af den gamle bykerne. Her er i sjælden grad velbevarede minder om svundne tiders fint kultiverede og karakterfuldt byggeri.

Byens gader. Byens særkende er fremfor noget de smalle, dybe, lyst malede eller kalkede ènetagers gavlhuse, hvis høje, knejsende tagrejsning synes at fastholde en ældre tids bygningstradition helt frem til efter 1800 tallet.

Vægterpladsen. På Vægterpladsen står vægterstatuen for at understrege pladsens navn og særpræg.

Borgmestergården, Slotsgade 33. En af de mest maleriske gader i byen er Slotsgade, der ved sin uregelmæssige byggemåde med de mange pyntelige gavlhuse og snurrige karnapper giver en god forestilling om, hvorfdan byggeformen har været i Åbenrå for et par hundrede år siden. I gaden optræder så mange forskelige former for arkitektur. De ældste huse er så gamle, at deres byggeår kan føres helt tilbage til begyndelsen af det 18. århundrede.
I den smukke og stilrene borgmestergård havde borgmester og justitsråd Georg Heinrich Leonhard Schow (1839-1849) sin embedsbolig. Her blev der også holdt byrådsmøder.

Postgården, Søndertorv 3. På Søndertorv var der langt op i 1800-tallet en række gæstgiverier, som alle betjente postkunderne. Det var formentlig i gæstgiveriet på
Søndertorv 3 Rejsedigteren fik serveret kaffe. Det blev drevet af købmand Hans
Peter Schmidt (1801-1859).


 
 
idè og webdesign: KRAFTnewmedia.dk