Her på det kongelige slot med det storslåede barokanlæg ferierede Rejsedigteren, der har beskrevet sit ophold på slottet i "Mit livs eventyr". Det var her han skrev eventyrene "Den lille pige med svovlstikkerne" og "Gartneren og herskabet".

 Gråsten Slot. I oktober 1845 indledte Rejsedigteren en af sine mest vellykkede rejser, et helt år i Tyskland, Italien, Frankrig og Schweiz. Et af hans første opholdssteder på rejsen var Gråsten Slot, hvor han besøgte hertugen af Augustenborg, og blev straks forelsket i stedet's beliggenhed og skønhed.
Jeg kom til det smukt beliggende Gråsten Jagtslot, og blev nådigt og hjerteligt modtaget. Jeg blev her hele l4 dage. Egnen er unægtelig en af de mest maleriske, her er store skove, bjergagtige højder og altid afvekslende med den bugtende fjord og de mange stille ferskvandssøer.
Der var smukt ude, der var velsignet inde, og her i fyrstelig overflødighed blev eventyret Den lille pige med svovlstikkerne til, der skildre savn og nød. 

Bortset fra årene mellem l648 og l662 ejedes Gråsten Slot ca. l550-l725 af slægten Ahlefeldt, hvis berømteste medlem, den senere storkansler Frederik Ahlefeldt, overtog slottet i l662. Som kongelig statholder i hertugdømmerne var han ivrig forkæmper for kongerigets interesser og øvede afgørende indflydelse på dansk udenrigspolitik; ved Griffenfelds fald blev han leder af Dansk og Tysk Kancelli.
Det storslåede barokanlæg - hvoraf kun de fire hjørnepavilloner og slotskirken er bevaret - opførtes af sønnen Frederik og sønnesønnen Claus.
Ved en auktion i l725 kom Gråsten Slot til hertug Christian August af Augustenborg og dermed indledtes en nye æra. Her tilbragte Caroline Amalie sine hvedebrødsdage med prins Christian, senere Christian VIII (8). Slottet gik i l8l4 i arv til Caroline Amalies bror, Christian August, der på grund af sin indstilling til spørgsmålet om hertugdømmerne kom i strid med Danmark.
Den sidste hertug af Augustenborg, Ernst Günther, overtog i l884 slottet, hvis bygninger han forbedrede. Efter genforeningen i l920 solgte hans arvinger Gråsten Slot til den danske stat, der l935 lod det indrettet til sommerbolig for det daværende kronprinsepar. Den 20. august l936 holdt de deres indtog under den sønderjydske befolknings jubel - og Gråsten er stadig dronning Ingrids sommerresidens; når hun bor på slottet, trækker garden op kl. ll.40.

Kavalerbygningen. Det meget kendte eventyr "Den lille pige med svovlstikkerne" blev skrevet i i Rejsedigterens værelser i kavalerbygningen. Her blev også eventyret "Gartneren og herskabet" til, og som udkom i henholdsvis 1845 og 1872.

Skulpturen. Skulpturen af "Den lille pige med svovlstikkerne" foran Gråsten Slot er blevet rejst da Rejsedigteren skrev historien mens han var gæst hos hertugfamilien, og hvorom han skrev i dagbogen. "På en rejse til udlandet opholdt jeg mig nogle dage på Gråsten Slot og modtog et brev om at skrive til et af tre vedlagte trykte billeder et eventyr til en Almanak. Billedet, jeg valgte, var den lille fattig pige med svovlstikkerne".
Tegneren til billedet var illustrator Andreas Flinch, som på egen drift rettede henvendelse til digteren, og resultatet blev et af de kendeste og elskede juleeventyr.

Gråsten Slotskirke. Slotskirkens indre står i skarp kontrast til slottets ydre, rolige linier. Det pompøse slotskapel er sammen med fire hjørnepavillioner det eneste bevarede af Frederik Ahlefeldt d.y.s. pragtfulde barokslot, opført omkring1700, men ødelagt af en brand i 1757. 1725 overgik slottet ved tvangsauktion til Gottorp. 1881 overgik hertugens private slotskapel til sognekirke. Kirken udgør nordfløjen af slottet, der fra 1935 har været kongelig sommerbolig.
Det enestående barokinteriøre domineres af den imponerende, 2 stokværk høje altertavle. Et 4-søjlet storstykke bærer en attika, hvis vinger næsten går i èt med topstykket. På alle flader elegant stor-akantus. I sidenicherne legemsstore figurer af Moses og Aron, rundt om attikafeltet flere statuetter. Tavlen indeholder 4 malerier af nadveren, begrædelsen, opstandelsen og himmelfarten.
Alterklæde og messehagel er brodereret og skænket af enkedronning Ingrid, der var gift med Kong Frederik IX (9).
Døbefont fra omkring 1700-tallet. Den stukprydede prædikestol har bevaret himlen og et krucifiks med legmesstor figur. Præste- og degnestole i hjørnerne af altret.
En herskabsstol i vest er nu indrettet til forhal. Et smukt pulpitur på krointiske søjler løber hele rummet rundt. Det har adgang direkte fra slottet, og en karnap over for prædikestolen var herskabsstol, fra 1935 kongestol. Orglets facade er for størstedelen det oprindelige.
I alt 72 store malerier, nogle indlagt i det usædvanlige rige stukloft, nogle på pulpiturets underside og nogle ophængt på væggene (restaurerede 1926-27).

Altertavlen. Den pompøse altertavle strækker sig fra gulv til loft. Alterdugen er den danske enkedronning Ingrids gave og personlige arbejde, skænket til kirken da daværende kronprins Frederik og kronprinsesse Ingrid i l935 fik slottet overdraget som bryllupsgave, hvorefter det siden har været kongelig sommerresidens.
Når slottet ikke er beboet, er der adgang til slotskirken, som i øvrigt er kirke for menigheden i Gråsten, samt til slotshaven, der bærer præg af enkedronning Ingrids store kærlighed til blomster og havekultur.
I haven er der oprettet èt kostbart orangeri og drivhus, og herfra stammer de meget berømte Gråstener-æbler, som digteren nød at spise.

Vandretur i Gråsten  (Varighed ca. 1 1/2 time)

Turens udgangspunkt Torvet er renorveret og nyetableret i 1991. Det store egetræ på torvet, er plantet efter den tysk-franske krig 1870-71, til minde om fredsslutningen og kaldes derfor "fredsegen".
Springvandet blev foræret til byen af dansk-amerikaneren Fred Hansen, ved indvielsen af det nye rådhus i 1954. Pigefiguren med et æble i hånden, som er placeret i springvandet, og kaldes for " Gråstenerpigen ", er udført af billedhuggeren Kvederis.

Fra Torvet går man ad Nygade, en af forretningsgaderne. - Ved at følge den over jernbanen, kommer man til havnen, hvorfra de toldfrie sejlruter til Glüksborg, Flensborg, Kappeln og Eckernförde udgår. I daglig tale kaldes disse skibe for "Spritbåde", eller på sønderjydsk "æ spritte ".

Fra havnen går man tilbage ad Nygade til Kongevej, som følges til venstre, langs med jernbanen. På venstre side ligger Gråsten Station, en interessant bygning, bygget i 1901 af de preussiske statsbaner - men ikke bare som en almindelig banegård. Nej, den er tegnet af en, på den tid, kendt berliner arkitekt - lige som alle de øvrige banegårde på strækningen Tinglev-Sønderborg.
Grunden hertil var den, at den tyske kejserfamilie med jævne mellemrum rejste ad denne strækning, når de skulle på besøg hos Hertugen af Augustenborg, enten på Augustenborg Slot eller på Gråsten Slot, som var hertugelig sommerresidens.
Siden 1936 er Gråsten Slot kgl. dansk sommeresidens, og derfor har banegården stadig en kongelig ventesal, som dog ikke er tilgængelig for offentligheden.

Fra banegården går man lidt tilbage ad Kongevej, og drejer til venstre ad Jernbanegade. På det højre hjørne af Kongevej og Jernbanegade ligger en interessant bygning med tårn og spir. Det var Gråstens første banegård, som var endestation for den smalsporede amtsbane Gråsten-Aabenraa. Banen blev nedlagt i 1925. Den bugtede sig ganske meget gennem landskabet, og blev derfor i folkemunde kaldt " kringelbahn ". Bygningen kaldes i daglig tale stadig " kleinbahn ".

Ad Jernbanegade kommer man igen til Torvet, hvor der drejes til venstre ad Borggade, som også er en af forretningsgaderne. Der hvor Borggade går over i Skolegade, og Ahlefeldtvej støder til fra venstre, står en buste af historikeren og rigsantikvaren A.D. Jørgensen, som er født i Gråsten, på det sted hvor nu biografen ligger.

På venstre side, en halv snes skridt hen ad Ahlefeldtvej ligger Gråsten Posthus, bygget i 1919, i den tids  preussiske byggestil til offentlige bygninger. Lidt længere fremme på højre side Ahlmannsparken, med sportshaller, bibliotek, lokalhistorisk arkiv, med videre. Turistkontoret har også til huse her. På venstre side, overfor Ahlmannsparken, "Det gule Palæ", tidligere hovedbygning til en stor gård, nu restaurant. I den tid Frederik IX (9.) var konge, blev bygningen brugt som garderkaserne, når kongefamilien opholdt sig på Gråsten Slot.

Herfra går man tilbage ad Borggade, og fortsætter ad Skolegade. Til højre har man et enestående fint udsyn til Gråsten Slot hen over Slotssøen. På venstre side passerer man en lang gulstensbygning, med en latinsk indskrift over døren. Det er Gråsten`s ældste bevarede skole, bygget i 1783 af Hertug Frederik Christian I. Den latinske indskrift siger i oversættelsen: "Til Guds ære og næsten vel". Lidt længere fremme, op til venstre, ligger den nuværende Gråsten Skole.

På højre side, lige efter skovkanten, svinger man til højre ind på parkeringspladsen, og fortsætter ad skovvejen lige ud, langs søen. På højre side, bare et lille stykke inde i skoven, ligger en ikke udgravet gravhøj, der bære navnet "Alfs grav". Et stykke længere fremme passerer man på højre side, nogle damme ud imod søen. Her har der siden det 18. århundrede været karpedambrug, som nu videreføres af Gråsten Statsskovdistrikt. Det er vist nok det eneste karpedambrug, der er tilbage i Danmark. Ved juletid sælges der karper fra det lille hus ved dammene.

Kort før man kommer ud af skoven igen, ligger der på højre side en ret stor, træbevokset jordgryde. Denne bære navnet "Alfs hule", Ifølge overleveringerne havde her en sørøver ved navn Alf sit tilholdssted i det 12. århundrede. Han blev hængt i 1198. På den tid var Slotssøen en vig af Flensborg Fjord. Da stedet ikke er afmærket, kan det være svært at få øje på. Neden for, over imod Slottet ligger en kilde, som kaldes "Alfs  kilde".

Før man når ud til parkeringspladsen ved landevejen, kan man følge en skovvej til højre, og ad denne komme til bagindgangen til Slotsparken. Følger man vejen op til landevejen, drejer man til højre ad denne, og efter søen og det stråtægte " Prinsessehus " på højre side, passerer man slottets hovedindgang. På venstre side kommen man forbi indkørslen ( gl. Aabenraavej ) til den tidligere herregård, nu rideskole.

Landevejen (Feldstedvej) munder ud i Gl. Sønderborg Landevej. Her på højre side står mindestenen over Kong Frederik IX (9.), og Genforeningsstenen. Her går man til højre ad Slotsbakken, og kommer på højre side forbi mindemuren over Oberst Paluidan-Müller, som var chef for grænsegendarmkorpset, der faldt her, i kamp med tyskerne den 26. maj 1944. Lige over for, på venstre side, ligger "Cafe Antik", i den bygning, hvor tidligere Gråsten Apotek havde til huse.

Når man fortsætter ad Slotsbakken, har man på højre side den lange hvide mur, som afgrænser Slotsparken fra vejen. For enden af denne mur, er der en gitterlåge, hvor igennem der er passage til Slotsparken, når slottet ikke er beboet af den kongelige familie.

Slotsbakken går over i Slotsgade, og her ligger på venstre side først "Slotscafeen", og lidt længere fremme "Den gamle kro", som er en af de ældste bygninger i Gråsten, bygget 1748.

Slotsgade munder ud i Torvet, turens udgangspunkt. Her ligger restauranten "Burger Inn" med "Søcafeen". Som afslutning på turen, kan man gå ned i "Søhaven", bag Den Danske Bank, og slappe lidt af, ved at se ud over Slotssøen, med Gråsten Slot på den anden side af denne.