Augustenborg. Der hviler endnu en poesi over Augustenborg, der er vokset op omkring slottet, og hvortil Rejsedigteren ankom den 11. september 1844.
Oprindelig hed byen Stavnsbøl indtil den fik navn efter hertuginde Augusta, og i 1770èrne, da slottet rejstes, og det begyndte at komme gang i hoflivet voksede byen med de pyntelige gavlkvistehuse, der endnu præger gadebilledet. Her boede hertughoffets embedsmænd, slottets funktionærer og håndværkere. Byen rummer derfor mange gamle huse, flere med rigt udskårne døre. Husene, hvoraf en del er fredede, fortæller om den tids byggekunst og vidner om gedigent håndværksarbejde.

Palævej 7.  Slotspræstegården er det smukkeste af alle Augustenborg gavlkvisthuse. Den statelige bygning som ligger nord for slottet bærer årstallet 1776 i store murankre, samme år som slotsbyggeriet afsluttedes. Hvad der giver bygningen dens særlige fornemme præg, er de meget store, småsprodsede vinduer med buede overrammer, og de prægtige, udskårne fløjdøre.

Slotshotellet. Et af hertugbyen Augustenborgs ældste huse er Slotshotellet, hvis historie går tilbage til l744. Det var i mange år stedet for selskabslivet i byen, og haven var meget estimeret som spadserested.
Rejsedigteren besøgte hotellet flere gange i forbindelse med sine besøg på slottet.

Augustenborg Slot. Under et ophold på Herregården Gissefeld på Sjælland havde Rejsedigteren mødt hertugfamilien fra Augustenborg slot, og under samværene var han ad både  hertuginden og hertugen blevet inviteret til at besøge dem på slottet enten ved juletid i 1843 eller den følgende sommer i 1844.
Imidlertid blev det først til noget i 1844, da han som gæst ankom til Augustenborg den 11. september og blev der til den 29. Tidspunktet var vel betænkt, idet han i den tid kunne få lejlighed til at deltage i festlighederne i forbindelse med hertugindens fødselsdag den 22. september.
Gavmilt kvitterede Rejsedigteren for gæstfriheden ved den ene gang efter den anden at læse sine eventyr højt for værtsfamilien og den kreds, der omgav hertuginde Adelheid af Hohenlohe-Langberg, og hertug Frederik Christian den Xl (11), som begge var store kulturinteresserede personligheder.
Det prægtige empireslot er landsdelens største og mest helstøbte arkitekturmonument blev opført af Frederik Christian i årene l770-l776, og herfra har de augustenborgske hertuger resideret og sat deres præg på by og land i næsten 200 år, indtil hertugfamilien måtte flygte en aprilnat i 1848 og drage i landsflygtighed.
Augustenborg Slot er et enestående og unikt anlæg med den store hvide og monumentale hovedbygning, kavalerbygninger, staldbygninger, slotskirke samt 2 palæer, og det store parkanlæg med de meget sjældne træer - og den prægtige bøg - som digteren ofte sad under og skrev eventyr, skuespil og digte.

Her skrev han en række blomsterrim, blandt andet "Ærteblomst" som supplerede hans alfabet-buket der var blevet påbegyndt i 1846.

Ærteblomst,
Dineste blomst med bedste vilje,
tit ender som bælg med en stor familie
Beskeden som blomst og god som frugt,
kan det i verden være noget mere smukt!

Historie. Augustenborg Slot blev grundlagt ca. ll65 af hertug Ernst Günther, stamfaderen til den augustenborgske fyrsteslægt, der fik stor indflydelse på Danmarks historie.
Under den dansk-tyske krig i l848-50 var Augustenborg dansk lazaret, da hertugfamilien var flygtet fra slottet. Det skete den 26. marts l848.
Ved kong Frederik VII's (7) død l863 genudbrød en gammel strid mellem det danske kongerige og den augustenborgske fyrsteslægt, og den dansk-tyske krig i l864 fjernede helt fyrsteslægtens betydning i Augustenborg. 
Slottet var indtil l876 Prøjsisk kaserne, og ved forliget mellem Augustenborgerne og Prøjsen - efter prinsesse Augusta Victoria af Augustenborg havde giftet sig med den senere kejser Wilkhelm II (2) - blev slottet af Prøjsen givet tilbage til fyrstefamilien, som dog atter måtte afstå ejendommen til den danske stat ved genforeningen i l920.
Herefter blev slottet brugt til kvindeseminarium men i l930 indrettedes slottet til psyatrisk hospital.

Kavalerbygningen. På slottet fik Rejsedigteren anvist to værelser i kavalerbygningen, og her renskrev han historien om ”Liden Kirsten“,  og begyndte på romanen ”De to baronesser”  samt selvbiografien ”Mit livs eventyr”.

Augustenborg Slotskirke. I 1770-76 opførte hertugen Frederik Christian den ældre det pragtfuldt rokokoslot og lod kirken indrettet i nordfløjen.
Det smukke, to-etages rum er holdt i hvidt med forgyldninger.
Gulvet er sort/hvide marmorfliser. Rummet rundt løber et balustergalleri båret af søjler, som deler kirken i ”hoved- og sideskibe”. Hovedskibet har tøndehvælv, lofterne over og under gallerierne er flade, og både hvælv og lofter er stukdekoreret af en italiensk mester. Den usædvanlige opbygning i øst omfatter alter, prædikestol og orgel. Prædikestolen er
anbragt over alterbordet, og på galleriet ovenfor står et tretårnet orgel.
I vestenden fungerer hertugstolen nu som forhal. Stoleværket i sideskibene, præste- og degnestol samt to lukkede stole med rudegitter føjer sig smukt ind i helheden. Alterkrucifiks af træ er skåret af hertugens lakaj C.R. Ebeling. Klassicistisk alabastdøbefont, skænket 1807 af den russiske kejser.

Slotsparken. Det store parkanlæg med de sjældne træer, prægtige bøge og egetræer med hele tre lindealler vidner om fordumspragt på slottet.
Her står Rejsedigterens ”Troldetræs-lind” (det vidner pladen stadig om) hvor under han sad med sin pen og skrev, med den smukke udsigt over fjorden.

Gartnerboligen. I den smukke gartnerbolig som er fra 1807, var Rejsedigteren gæst flere gange under opholdet på slottet.