Sandsynligvis har et barndomsbesøg hos mormoderen i Bogense i 1847 givet Rejsedigteren  Hans Christian Andersen ideen til historien om "Den gamle gadelygte", som er en meget poetisk skildring af en gammel gadelygtes minder, hvor den er gået på pension.

Gyldensten Slot. På Gyldensten arbejede frøken Louise Hanch, søster til forfatteren Henriette Hanch som var brevveninde med Rejsedigteren. På slottet kom ritmester Christian Lozau, som fik gennem hende fik søsteren i Odense til at oversætte de første af digterens eventyr på tysk i 1837. Det var Gåseurten og Tinsoldaten, som så blev læst op på slottet for greve Andreas Erich Heinrica von Bernstorff og grevinde Charlotte Augusta von Bernstorff og deres søn, grev Edvard von Bernstorff.
Første gang Gyldensteen nævnes i historien var i l409 under navnet Enggård. Hovedbygningen der er opført i renæssancestil er opført i l640. Sidefløjene er derimod fra l800-tallet.

Bogense. Bogense kaldes for Lille Holland på grund af sit berømte torv og kanalen, som løber gennem den gamle idylliske by. Torvet der med sin ubrudte række af huse fra l800-tallet og de store elmetræer hører til blandt de smukkeste i Danmark. Som torvets midtpunkt ligger Skt. Nikolaus kirke, opført af Dronning Margrethe d. I. i l406.
Det er i denne lille købstad digterens mor Anne Marie Andersdatter blev født i l768, datter af Anne Sørensdatter, som var kommet til verden her i 1745.
Som barn besøgte han sammen med sin mor sin mormor, der i sit andet ægteskab var gift med Jørgen Iversen, som var nattevægter i byen, det er derfor sandsyneligt, at eventyret til Den  gamle gadelygte er blevet til her.
Han gæstede byen igen i 1853, da han af af søvejeen kom fra Klakring på den jydske side, men fortsatte umiddelbart efter rejsen med diligencen til Odense.

I sommeren 1818 besluttede Anne Marie Andersens sig for at besøge moderen i Bogense. Hun tog sønnen Hans Christian i hånden, og sammen gik de den lange tur i bare ben og træsko. Hen under aftenen kom de til Elvedgård hvor hun havde tjent og som tog venlig imod og beværtede dem.
Han var da 13 år gammel, hun er en gammel svagelig kone i 70'erne, som havde en lille stue i Fanøs Fattighus, Adelgade 40, og levede af en ugentlig understøttelse fra byfogden Niels Bang.
Han begyndte straks at synge og spille komedie for hende, men hun roste ikke, men så strikst på sit barnebarn mens moderen tyssede på knægten og truede ham til sidst med klø. Så gik han ud i byen indtil tusmørkedet faldt på og vægteren begyndte sin runde fra Rådhuset.

Rådhuset.  Fra Rådhuset kom nattevægteren Jørgen Iversen gående i sin mørke frakke og babuds (hat), på brystet havde han kong Frederik VI's (6.) initialer, om livet et bælte med inskriptionen Ædruelig og tro og så Morgenstjernen, en kølle med et hoved besat af pigge, som kunne bruges til at dunke berusere og andet skarnsfolk i hovedet med. Og så naturligvis den tændte lygte. Den gang var det vægterens opgave at sørge for at tænde gadebeslyningen. Hertil kom en fløjte, så han kunne hidkalde hjælp, hvis han blev angrebet af ufredsfolk.
Den oplevelse hos mormoderen i Bogense blev i 1847 til historien om Den gamle gadelygte som er en meget poetisk skildring af en gammel gadelygtes minder.

Jens Jørgensens Fattighus. I ægteskabet med nattevægter boede parret indtil hans død i 1806 i Jens Jørgens Fattighus, Torvet 12, som er omsluttet af lave, ensartede småhuse fra begyndelsen af 19-tallet med en harmonisk helhedsvirkning, som de gamle trærækker langs husene understreger og giver karakter. Det monumentale kirketårns sammenspil med den stilfærdige plads gør dette købstadsparti til et af de mest indtagende i landet.

Det gamle hospital. Da mormoderen endnu var rask og rørig gik hun til hånde på byens hospital i Rådhusstræde 5, hvor hun også fungerede som vågekone.

Sct. Nikolaus kirke. Mormoderen døde i 1825, 88 år gammel, og blev begravet fra Sct. Nikolaus kirke, som er torvets smukke midtpunkt.
St. Nicolaus eller St. Mikael, ligger ud til vandet på den høje strandbrink nordvest for torvet, som er byens højeste punkt og omgivet af lave, ensartede småhuse fra 1800-tallet og gamle lindetræer. Kirkens store tårn med det spånklædte spir, der ses over tagene gør denne enkle plads til en af Danmarks mest harmoniske.
Kirkens romanske kor og skib er opført af kampesten med en profileret kvadersokkel under koret. To store korsarme, der er tilføjet i senmiddelalderlig tid, er af munkesten og har kamtakkede blændingsgavle; på samme tid dækkedes der med hvælv overalt. Tårnet, der mod sædvane er øst for koret, har hvælvet underrum, der benyttes som sakristi; det er ændret senest i 1760, da det øverste murværk og det ottesidede, spånklædte spir var nedtaget.
Altertavlen fra 1588 er fornemt snedker- og billedskærerarbejde i højrenæssance, ved hvis ombygning der er taget hensyn til det ret smalle og høje korrum. Kun sidefelterne med skriftsprog er de oprindelig malede, mens midtfeltet er et maleri fra 1824, Kristus i Getsemane, skænket og antagelig malet af kammerjunker P. Bardenfleth. Den klassicistiske alterkalk er fra 1794, alterstagerne er sengotiske. Døbefonmten af granit af romansk med firesidet fod. Korbuekrucifiks fra slutningen af 1400-tallet. Prædikestolen er et smukt renæssancearbejde fra 1604 med bibelske relieffer i felterne. Af kirkens to klokker er den mindste fra 1200-tallet, den anden fra 1516. Blandt kirken talrige gravsten er den smukke, lille sten over Margrete Niels Bangis datter, død 1583, der viser et barn i svøb overvåget af engle.
Kirken, som oprindelig gik ud i et med torvet, er omgivet af en mur, hvis nyeste del er fra 1944, da kirkegården sidst udvidedes.

Adelgade. Sproglærer Lauritz Stephan Borring (1798-1884) var bekendt til Rejsedigteren,  og boede sammen med sin forældre i Adelgade 34.
Han var professor i fransk litteratur og udgav den første dansk-franske ordbog i Danmark.

Østergade. Den gamle købmandsgård i Østergade 19 der blev bygget i årene mellem 1778 og 1830 har været ejet af en familie Borring, som Rejsedigteren kendte.

Den sidste gang Rejsedigteren genså Bogense var i sommeren 1853. Han kom da sejlende til byen fra Klakring på den jydske side, men fortsatte kort efter ankomsten med diligencen til Odense.