|
|
|
|
|
|
|
Kurs mod Middelfart - og fortællingen...
Alfe tour |
Vejlby Præstegård. Planer for det berømte udfald og slaget i Fredricia natten mellem 5. og 6. juli 1849 blev planlagt i Vejlby præstegård den 4. juli om eftermiddagen. Her mødtes i hemmelighed alle de implicerede officerer for at modtage deres instruktioner eller, som slagets general Bülow sagde: Rollerne fordelet.
Værten i den lille lavloftede Vejlby præstegård, der blev nedrevet, var pastor Henrik Christian Ascanius, som Rejsedigteren Hans Christian Andersen gæstede i 1850, da han ville se den stue hvor planerne blev lagt.
Ved kirken, ned mod den nye præstegård, rejstes denne mindesten, som skal være det sted, hvor bordet i stuen i præstegården skulle have stået - og hvorom generalerne og officere afgjorde det meget berømte militærudfald fra Fredericia.
Middelfart. Flere gang var Rejsedigteren i Middelfart, som er præget af et heldigt sammenspil mellem den store monumentale kirke og de mange smukke gamle huse omkring Gammel Vestergade, der navnlig i dette kvarter, rummer meget store historiske værdier. Bydelen var tidligere rig på maleriske renæssancens bindingsværksbygninger, der ligesom i andre Lillebæltsbyer var prydet med karakteristiske udskårne rosetter.
Brogade 2-4. På rejser mellem landsdelene kom digteren ofte til Middelfart for at komme med skib over Lillebælt til Snoghøj, Strib eller Kolding.
På en sørejse ankom Rejsedigteren til bæltbyen fra Strib i 1873, og blev på kajen modtaget af unge piger med blomster. Herfra spadserede han de få hundrede meter op til Behrendts Hotel hvor han blev indlogeret.
Så længe, der var færgefart fra Middelfart, så længe var der gæstgiveri her i Brogade, hvor det nu nedlagte Behrendts Hotel ligger. Det blev i 1833 købt af en købmand J.K. Behrendt, som drev købmandshandelen, mens han forpagtede gæstgiveriet ud, og som allerede samme år fik kongeligt privilegium. Til privilegiet var knyttet visse betingelser, bl.a. den, at der altid om vinteren skulle være et opvarmet værelse til brug for eventuelle gæster.
Der gik nemlig personpost over bæltet omkring 2-tiden om natten, og efter en tur i åben båd en vinternat kunne det nok være tiltrængt med en varm kakkelovn og en eventuel varm toddy til at sætte varme i kroppen.
Sidste gang Rejsedigteren besøgte byen og boede på Behrendts Hotel var i l874, og var da en meget syg og afkræftet mand. Han skulle have besøgt apoteker Peter Kragh. I stedet måtte han aflægge visit på Hotellet sammen med sin 8-årige datter Antoiette, som overrakte den gamle digter en smuk buket blomster, som dybt rørt takkede hende med at sige: Tak, min lille pige - i hver blomst bor en Alf, og når jeg sover, kommer den frem og fortæller mig sine eventyr. Dem skal du få, når jeg bliver rask.
Den aldrende digter overvandt dog aldrig sin sygdom, men døde 2 år senere, hvorfor Antoinette aldrig fik fortalt eventyret om blomster-alfen.
På hotellet boede på samme dag også industrimanden og bysbarnet C.F. Tietgen. Han bad den gamle mand gå til vinduerne ud mod havnen. I det øjeblik, han viste sig, gik hundredevis af farvede signalflag til tops på hans yacht, der lå i havnen, som en hyldest til den gamle digter.
Algade 36. Middelfart Apotek har til huse i den gamle, vinkelbyggede bagbygning, som har undergået en omfattende restaurering og ombygning hvis smukke facade er fra 1896. Bygningerne omslutter og danner em smuk gammel gård, der rummer en meget stor traditionel provinsidyl. I det meste af den gamle apotekerhave, der nu er indrettet til p-plads, var der en urte- og frugthave, hvor Rejsedigteren var til en havefest hos apoteker Peter Krag, der var født i Odense, og som 1861 havde købt Middelfart Apotek, som han drev frem til 1883.
Gl. Vestergade. Betinget af et heldigt sammenspil mellem den monumentale kirke og de mange smukke gamle huse omkring Vestergade rummer bybilledet, navnlig i dette kvarter store historiske værdier af renæssancens rige bindingsværksbygninger, der ligesom i andre Lillebæltsbyer var prydet af karakteristiske udskårne rosetter.
Hindsgavl Slot. Hindsgavls historie går tilbage til middelalderen, første gang det nævnes i historien er i l200-tallet, og man kan endnu se ruinerne af det første Hindsgavl på en borgbanke, som hæver sig l5 meter over havet og med et plateau på ca. 75 meter i diameter.
Det var på dette sted, at den danske konge Erik Menved indgik en våben-stilstandsaftale med den norske konge Erik Magnusson den 25. september l295. Dette anlæg blev nedbrudt ca. l695.
I l3l7 pantsattes Hindsgavl til de holstenske grever, og efter Valdemar Atterdag i l348 havde indløst pantet, var slottet ( bortset fra en kort periode ) kongeligt len til l695. Da var bygningerne stærkt forfaldne og køberen, den hertugelige gottorpske kældermester Hans Daniel Freintz erhvervede hele godset med bygninger for 7.209 rigsdaler og 8l skilling. Den nu private herregård skiftede derefter hyppigt ejer.
Den ny-klassicistiske hovedbygning står næsten uændret, som ritmester og kammerherre Chr. Holger Adeler lod opfører l784-l785. Det var således her, at kong Frederik VI(6), den l6. januar l8l4 underskrev det fredsdokument, som endeligt skilte Norge fra Danmark.
l92l solgtes gods og skov til Middelfart kommune, mens hovedbygningen og den store park l923 overtoges af A/S Hindsgavl. Hovedbygningen benyttes som kursuscenter, blandt andet for Foreningen Norden.
Rejsedigteren var i juli l843 på besøg hos Kammerherre Niels Basse Fønss på Hindsgavl Slot. Her blev han så betaget af den smukke udsigt ud over Kolding Fjord, og han i et brev skrev til sin veninde i København, Henriette Wulff: Her har man den smukkeste udsigt fra Fyn, jeg tror i næsten hele Danmark. I den store og velplejede park har man bevaret det lysthuset, som man har døbt (Hans Chistian Andersens Lysthus), for her sad han og skrev: Det punkt, hvorfra man ser op i Kolding fjord, minder mig forunderligt om bredderne ved Mælaren! Her på Fyn vil man nu have, det skal være et sydligt flod-prospekt; men med den himmel, vi hat, kan intet blive sydligt i vort, af os selv skattet land. Udsigten er svensk!
I april 1865 havde Da spanierne var her premiere på Det kongelige Teater. Det var et lystspil i 3 akter. Scenen er dels i Middelfart og dels på Hindsgavl slot under de spanske troppers ophold i Danmark 1808.
|
|
|
|
idè og webdesign: KRAFTnewmedia.dk |
|