Hvedholm Slot. Slottet blev opført i 1580'erne af Erik Bille og bestod da af 3 sammenbyggede fløje, med et tårn. Ca. 1681 brændte den til dels, men blev opbygget i de følgende år. 1878-82 er den undergået en gennemgribende ombygning, og den består nu af 3 fløje i 2 stokværk med kælder og kviste, det ældre tårn ved østfløjens sydlige ende, er blevet betydelig forhøjet med et slankt spir.
Ladebygningerne, af kampesten, er opført i det 17. århundrede, over porten ved indkørselen fra landevejen står: IBAGS 1637, Billernes og Brahernes våben og 1799.
Nord for landevejen lige for indkørslen til Hvedholm er i året 1858 af greveskabets beboere rejst en 3,5 m høj mindestøtte af granit for Preben Bille Brahe, død 1857, på støtten står hans buste, modelleret af H.V. Bissen.
I haven findes en del sjældne træer. I Sophienlund skov, der støder op til haven, står en mægtig eg. Stammen måler 6 m i omkreds, og kronen måler over 36 m i tværmål.
Herregården har haft beskæftigelsesmæssig værdi. På Hvedholm bestod den samlede stab af herskab og medhjælpere i således i 1834 af ialt 51 personer.
Foruden grev Preben Bille Brahe og grevinde Birgitte Susanne, født Schaffalitzky de Muckadell, og ægteparrets fire børn var der følgende ansatte i hovedbygningen: guvernante, hovmester, avlsforvalter, eksaminatus juris, avlslærling, gartner, husholderske, kammerjomfru, sypige, stuepige, barnepige, skytte, to tjenere, kusk, rideknægt, tre kokkepiger, bryggerspige, mejerske, undermejerske, seks malkepiger, hønsekone, fem tjenestekarle, smedelærling, vægter og undervægter.
Til denne store arbejdsstyrke måtte man yderligere regne et antal husmænd, røgtere og fæstebønder i godsets nærhed, som dagligt eller i travle perioder måtte levere arbejdskraft.
Tilsammen har det store personale skabt liv og larm på godsets område. Mange har slidt deres lange arbejdsdag til ende, andre har nok fundet sig en livsledsager og fået overdraget en lille eller større bedrift under godset.
Hønsekonen var i 1834 den ældste på godset. Hun hed Johanne Hansdatter og var 69 år. Den yngste var baron Erik Carl Bille Brahe, der blot var 8 år.

Kærestefolkene tour

 Holsteenshus.  Rejsedigteren Hans Christian Andersen var flere gange gæst på Holsteenshus. Han kom første gang til en koncert på herregården den 2. august l840. Han blev meget betaget af stedet og vendte derfor tilbage hertil fire gange, det var i l843, l847, l860 og l863.
Ved skæbenens lunefulde spil var det her han mødte sin ungdomsforelskelse Riborg Voigt, l3 år efter deres første møde!
Herregården hed oprindelig Finstrup og opstod som hovedgård i begyndelsen af l600-tallet. I l707 kom gården til Christian Adolph Holsten, der gav den det nuværende navn. Slægten stammer fra Franken, men bosatte sig i Holsten omkring l600. Hans efterkommere ejer fortsat stedet, hvis nuværende hovedbygning efter en brand i l908 blev genopført på den gamle grund og i næsten samme skikkelse. Bygherren var A. Ch. baron Berner Schilden Holsten.

Hanneslund. Riborg Voigt var gift med forstkandidat Poul Jacob Voigt 1831. Han blev skovrider på grevskabet Brahesminde og fik bolig på Hanneslund i Millinge, hvor hun fødte ham 9 børn.

Fåborg. I smågaderne omkring byens klokketårn beherskes bebyggelsen af beskedne småhuse, og indenfor den kamtakkede og meget historiske Vesterport, har man bevaret et gammelt og karakteristisk  bybillede.
Her ankom Rejsedigteren med dagvognen den 6. august 1830 idet han var inviteret til at tilbringe et par dage hos familien Voigt i købmandsgården i Vestergade, og forelskede sig i datteren Riborg, og skrev samme aften disse poetiske linie om sine følelser: Her opgik pludselig så heftig en ny verden for mig, så stor og dog rummer den i fire linier.

To brune øjne, jeg nylig så,
i dem mit hjem og min verden lå.
Der flammede snillet og barnets fred,
jeg glemmer dem aldrig i evighed.

Torvegade 12. Rejsedigteren boede på Rasmussens Hotel (nedlagt) , Torvegade 12. Herfra lod han studenterkammeraten, cand phil Christian Voigt, søn af byens rigeste købmandspar Christine og Christian Voigt, vide, at han var ankommet til byen.
Om det forestående besøg skrev han: "Om morgenen pyntede jeg mig til besøget og gik temmeligt tidligt hen til den anseelige gård, jeg vidste de glædede sig til at se mig, især den ældste datter, der var en snes år og som holdt så meget af min "Fodrejsen" og ”digtning".

Vestergade 18. Da Rejsedigteren ankom til købmandsgården i Vestergade 18, blev han først præsenteret for Christians Voigt søster, Riborg Voigt og straks forelsket i hende.
Mødet blev optakten til en ulykkelig kærlighed til en ung kvinde han ikke kunne få. Hun var da allerede blevet trolovet med forstkandidat Poul Jacob Bøving.
Stor var digterens skuffelse, der i 1843 skrev eventyret Kærestefolkene, der var et farvel til sin ulykkelige kærlighed, der holdt sig til hans død i 1875, hvor man om hans hals fandt en lille skindpose med et brev fra Riborg Voigt.
Indholdet af dette brev er forblevet en hemmelighed, da det efter ønske fra digteren blev brændt umiddelbart efter hans død. Men skindposen er bevaret og kan se i H.C. Andersens Hus i Odense.

Langelinie. Love-storyen gjorde at den mørkhårede Riborg Voigt med de brune mandeløjne blev den mest kendte af alle fåborggenser.
På Fåborg Museum har man indrettet en stue med impiremøbler og genstande, der har tilhørt hende, blandt andet en indrammet hårlok, som digteren sendte hende.
Hun er begravet på Assistent kirkegården på Langelinie, her er der tradition for, at besøgende lægger en frisk blomsterbuket på graven.

Dyreborg. Der er en festlig klang over navnet Dyreborg, der med ca. 230 indbyggere på Horne Lands sydøstlige hjørne, har en meget idyllisk og  attraktiv beliggenhed ved skov og strand.
Det var en stille sommereftermiddag, ikke mere luft end båden lige kunne glide langs kysten, da Rejsedigteren oplevede Dyreborg i al sin idylliske skønhed, som det lå der med sine små stråtækte huse og kalkede mure med grønne stolper og med Dyreborgskoven som malerisk baggrund.
Øen er så dejlig og rummer poetiske minder, det var her han hyggede og pjankede med Riborg Voigt, som flettede en blomsterkrans og satte den på hans hoved.

Hvedholm Slot. Slottet stammer fra 1570 og blev ombygget af lensgreve Bille Brahe Selby i 1880.
Med sine 5000 kvadratmeter har slottet royale dimensioner, og en stor park med mange sjældne træer,  hvor Rejsedigteren skulle have sidet under den store platan, da han var over på Dyreborg.

Kaleko Mølle. Den gamle mølle er ejendommeligt beliggende i en skrænt, og indrettet med møllehus, dagligstue, storstue, kælderstue, køkken og bryggers, og udstyret med gammelt inventar.

Herregården Nakkebølle. Der er næppe nogen egn i Danmark, hvor der ligger så mange gamle herregårde som på sydfyn, og intet sted på verden kan man på et så lille areal se så mange velbevarede og typiske borge fra renæssancen. Blandt dem Nakkebølle der med sine røde mure fortæller om sydøstfynsk bygestil. Det blev grundlagt 1559 af Jacob Brockenhuus, og hører til en lille gruppe særprægede herreborge i landet. En lille sø eller måske rettere mølledam danner mod vest og syd et naturligt værn for en lille pynt, der i nord og øst blev begrænset af en kunstig grav. Helt henne i den vestlige del af holmen indgravedes et voldsted, der er firkantet efter datidens skik, men det viser ved sine afrundede hjørner påvirkning fra ældre tiders befæstningsanlæg. Den indre ringgrav omgiver endnu voldstedet, hvorfra en træbro fører mod nord over til haven, medens tilkørslen sker ad dæmpning i det sydvestre hjørne. Murværket består af røde munkesten i renæssanceskifte. Hovedhuset står i hovedtrækkene den dag i dag sådan, som det blev præsenteret for Jacob Brockenhuus.

Specialtur for Fåborg
Kærestefolkene tour

Efter at Hans Christian Andersen var blevet student 1828 og som i 1829 havde fået udgivet sin debutbog Fodrejsen fra Holmens kanal til østpynten af Amager, havde fået sin første komedie Kærlighed på Nikolaj-tårn opført på Det kgl. Teater samt havde fået sin første digtsamling i trykken, besluttede han at bruge sit første honora til en rejse.
Digteren ville, som han fortæller i sin selvbiografi, lære sin fødeø nærmere at kende. Efter et kort ophold i fødebyen Odense, tog han til Fåborg, hvorom han skriver: Jeg kom på min sommerrejse til en mindre købstad i èt rigt og smukt hus; her opgik så heftig en ny verden for mig, så stor, og dom rummer den i fire linier, jeg der skrev:

To brune øjne jeg nylig så,
I dem mit hjem og min verden lå,
der flammer snillet og barnets fred,
jeg glemmer dem aldrig i evighed.

Rejsedigteren var indbudt af sin ven og studenterkammerat Christian Voigt, hvis fader var købmand Lauritz Peder Voigt og hustruen Anne Christine, født Brandt. Der var fem børn i ægteskabet, af hvilke den ene var den kun 24-årige datter Riborg. født 1806, hvis navn skulle få en enestående plads i byens historie, og som skulle blive mere berømt end nogen anden fåbborggenser, da digteren atter forlod byen - med et knust hjerte.

1. Den 6. august 1830 kørte Rejsedigteren ind i Fåborg. Her tog han ind på Rasmussens Hotel, Torvegade 12 (nedlagt). Herfra sendte han hotelkarlen med sit visitkort til Christian Voigt, som med det samme kom over på hotellet og indbød ham til at tilbringe den næste dag hos hans forældre.

2. Rejsedigteren var tidligt oppe den næste dag og gik til købmandsgården i Vestergade 18. Her blev han modtaget af Riborg Voigt, der skænkede the for ham og spøgte over sin broder Christians syvsoveri. Hvad de ellers sagde til hinanden ved vi ikke, men mødet mellem de to blev optakten til en Love story, som gik over i historien.

3. Om eftermiddagen blev der arrangeret en sejltur til Dyreborg, og på denne tur var den unge digter Riborg Voigts kavaler. Hun var en smuk brunette, livlig og begavet, med meget udpræget kvindelighed, nærmest barnlig i sit smukke væsen, hun flettede en egekrans, som hun bad broderen give Rejsedigteren, der strålede som en sol.

4. Den følgende dag kørtes der ud til den smukke trefløjede herregård Damsbo, her fik han blomster, så denne tur blev Hans Christian Andersens dag, for netop da opdagede han, hvor dybt forelsket han var blevet i Riborg Voigt, og hun gengældte utvivlsomt hans følelser for hende.

5. Købmand Lauritz Peder Voigt`s nabo var apoteker Bøving, Mellemgade 1, der var ret velhavende. Han havde store litterære interesser og havde samlet sig et helt bibliotek. Sønnen herfra, den unge forstkandidat Poul Jacob Bøving, havde Riborg Voigt netop givet sit ja, da hun mødte den unge Rejsedigter, og et brud med denne ville havde udløst en skandale i byen.

6. Hans Christian Andersen lod sig overtale til at blive i byen et par dage til, og de blev blandt andet benyttet til en køretur til Nakkebølle. Rejseigteren var stadig i godt humør, han var jo midtpunktet, blev feteret af sine omgivelser men dog interesserede Riborg Voigt ham mest.

7. Om aftenen indbød agent Simon Hempel Ploug, hvis døtre digteren havde været sammen med under sit ophold i Fåborg, til gilde og bal. Rejsedigteren var ikke nogen balløve. Da Riborg Voigt spurgte, om han ville danse, sagde han, at han helst ville være tilskuer. Riborg Voigt satte sig så ned og underholdt ham hele aftenen, hvilket smigrede ham.

8. Den sidste dag arrangeredes en tur til Kaleko Mølle, som er landets ældste bevarede mølleri. Det kuperede terræn, engene, skoven, de rislende bække og mølledammen som danner et meget sjældent miljø, betog Rejsedigteren.

9. Den næste dags eftermiddag fortsatte Rejsedigteren sin rejse, og han blev i Voigts vogn kørt til det næste rejsemål, Flenstofte. Riborg Voigt var ikke til stede ved afrejsen men da jeg sad på vognen og kørte bort, så jeg hendes milde ansigt bag ruden, hun nikkede, lev vel.

10. Den 27. april 1831 blev Riborg Voigt viet til forstkandidat Poul Jacob Bøving, der senere blev skovrider ved grevskabet Brahsminde og stamhuset Egeskov. Ægteparret fik bolig i skovriderboligen Hanneslund, tæt ved Steensgaard. Her fødte hun ham 9. børn.

11. I 1843 genså Rejsedigteren sin ungdomselskede, det var den 9. juli, hvor der blev afholdt en folkefest, og hvor i Riborg Voigt, nu Bøving, var sammen med sin mand og børn. Stor var hans skuffelse, hvorfor han samme sommer skrev eventyret Kærestefolkene, der var en overgivent farvel til hans ulykkelige kærlighed.

12. Efter at havde boet på Hanneslund i 48 år flyttede familien Bøving til Fåborg. Her kom de til at bo i Østergade 45 og her døde Riborg Voigt den 30. november 1883, 72 år gammel.

13. Riborg Voigt blev gravsat på Assistent kirkegården, Langelinie, hvor turister velfarter til og lægger blomster på det smukke gravsted.

14. På Fåborg Museum Det Lindbergske Hus, Grønnegade 75, der har været ejet af en datter til Riborg Voigt, er der indrettet en stue med empiremøbler og andre personlige genstande, som har tilhørt Riborg Voigt, blandt andet enkelte utrykte digte, hvoraf det fremgår hvor forelsket Rejsedigteren var i hende. Desuden en indrammet hårlok fra ham, som først kom for dagens lys efter hendes død.

15. Riborg Voigts far, købmand Lauritz Peder Voigt, der var byens mægtigste og rigeste mand, skænkede i 1858 altertavlen efter at Helligåndskirken, Feltens Rist 14, var blevet restaureret. Alterbilledet er malet af Wilhelm Marstrand og viser kristus i Emaus. 
Der er åben dagligt mellem 9. og 17.

16. I 1884 fik købmand Lauritz Peder Voigt anlagt et lille anlæg på østsiden af byen, og som blev datidens udflugtssted for byens borgere, som kaldes for Voigts minde. Herfra er der adgang til vandet, og der en stiforbindelse lige til centrum.

Efterskrift:

Hans Christian Andersen glemte aldrig sin ungdomselskede, og da han døde i 1875 fandt man på hans bryst en lille pose, som han havde båret hele livet. Den indeholdt et brev fra Riborg Voigt samt et påbud fra Rejsedigteren om at brænde brevet - ulæst - hvilket skete. Posen er bevaret, og kan ses på H.C. Andersen museet i Odense.

Hans ulykkelige kærlighed til Riborg Voigt kom til at præge en lang række digte, blandt andet Phantasier og Skizzer, Hjertets Melodi samt teaterstykket Skilles og mødes.

Da mindet om den unge kvinde, der lærte en af vore største elvskovskunstens verden at kende og derigennem lukkede op for nogle af de dybestliggende sluser i hans sjæl, og som fik hans digterlyre til at klinge, har vi som minde om det 1800-århundrede største romance lavet denne smukke vandring gennem Fåborg`s gader. Vandringen er ment som et forslag, som De kan bygge videre på, derfor ønsker vi Dem god fornøjelse og en god oplevelse rigere.

Riborg Voigt tour

After having graduated as university student 1828, and in 1829 having had his first book Fodrejse fra Holmens kanal til østpynten af amager released, and had his first comedy Kærlighed på Nikolaj-tårn set up on The Royal Theater, and having his first collection of poetry sent to the printer, Travelwriters Hans Christian Andersen decoded to use his first royalty for a journey.

The poet wanted, as he is telling in his biography, to learn to know better the island where he was born. After a short stay in Odense where hes was born, he went to Fåborg, about which he is writing: I came on my summer journey to a smaller town in a rich and beautiful house; here a new world dawend upon him so exciting, so big, and yet it is expressed in four lines, he wrote there:

Two brown eyes I recently saw,
In them my home and my whole world law,
there flamed brightness and the childs peace,
I will not forget them forever.

The Travelwriters was invited by his friend and fellow student, Christain Voigt, whose father was Marchant Lauritz Peder Voigt and whose mother was Anne Christine, with the maiden name Brandt. There were five children in the marriage, of which one was a daughter, Riborg, only 24 year old, born in 1806, whose name should get an exceptional place in the history of the town and should be more famous than any other citizen from Fåborg ever was, when the poet left town with a broken heart.

1. The 6 of August 1830 the Travelwriters drove into Fåborg. Here he went to the Rasmussens Hotel, Torvegade 12 (closed). From here he sent the porter with his card to Christian Voigt, who at once went to the hotel and invited him to spend the next day with his parentes.

2. Early the next day, the Travelwriters went to the general shop in Vestergade 18. Here he was received by Riborg Voigt, who served him tea, and made a joke over Christian, her sound-sleeping brother. Watt else they said to each other we don't know, but the meeting between those rwo was the start of a love story that went down in history.

3. In the afternoon a sail was arranged to Dyreborg, and on this trip the young Travelwriters was the escort of Riborg Voigt. She was a beautiful brunette, lively and talented, with a distinct femininity, near childlike in her beautiful being, and weaving a garland of oak leaves, which she asked her brother to give to the poet, whose face were shining as a sun.

4. The following day they drove to the beautiful manor with three wings, called Damsbo. Here he got flowers, which certainly made this day the Travelwriters, because exactly then he saw how deeply in love he was with Riborg Voigt. She doubtless returned his feelings for her.

5. The neighbor of Merchant Lauritz Peder Voigt, Pharmacist Bøving, Mellemgade 1, was pretty well off. He had a great literary interest, and had gathered a complete library. His son, the young Master of Forestry, Poul Jacob Bøving. had just gotten a Yes from Riborg Voigt, when she met the young Travelwriters, and a break with him would have released a scandal in the town.

6. The Travelwriters was persuaded to stay in town a couple of days more, and they were among others taken on a drive to Nakkebølle. The Travelwriters was still in a good mood because he was the center of attention and much-admired by those surrounding him, but still Riborg Voigt was his biggest interest.

7. In the evening, agent Simon Hempel Ploug, whose daughters the poet had met during his stay in Fåborg, invited Hans to a dance. The Travelwriters was no lion of the ball. When Riborg Voigt asked him for a dance, he said that he preferred to watch, Riborg Voigt then sat down and entertained him all evening, which flatterede him a lot.

8. The last day a trip was arranged to Kaleko Mølle, which is the oldest mill in the country. The hilly country, the meadows, the wood, the gurgling brooklet and the millpond which makes a very rare environment, fascinated the poet.

9. The next afternoon the Travelwriters continued his trip, and in Voigt's carriage was driven to his next destination, Flenstofte. Riborg Voigt was not present at the departure, but as entered the carriage and drove away, I saw her gentle face behind the window as she nodded farewell.

10. The 27 of April 1831 Riborg Voigt was married to the Forester Poul Jakob Bøving, who later was a ranger of the count's estate, Brahesminde, and the entailed estate, Egeskov. The married couple had their residence in the rangerhouse Hanneslund, close to Steensgaard. She gave birth to 9 children.

11. In 1843 the the Travelwriters saw the love of his youth again. It was at a party on the 9th of July that Riborg Voigt, now Bøving, attended with her husband and children. He was greatly disappointed, for which reason the same summer he wrote the adventure Kærestefolkene, (The Lovers), which was a hilarious farewell to his unhappy love.

12. After having resided at Hanneslund for 48 years, the family Bøving moved to Fåborg. Here they came to live at Østergade 45 where Riborg Voigt died 30th of November, 1883, 72 years old.

13. Riborg Voigt vas buried in the Assistent churchyard, Langelinie, to where tourists flock, putting flowers on the beautiful grave.

14. At the museum of Fåborg, Det Lindbergske Hus, Grønnegade 12, which has been owend by a daughter of Riborg Voigt, there is a room with Empire furniture and other personal effects which belonged to Riborg Voigt, including some unpublished poems, which shows how much the Travelwriters loved her. There was also a framed lock of his hari, which was first discovered after her death.

15. Riborgh Voigt's father, merchant Lauritz Peder Voigt, who was the richest and most powerful man in town, donated in 1858 the altarpiece for the church Helligåndskirken, Feltens Rist 14. This is open daily between 9 a.m. and 5 p.m.

16. In 1884 the merchant Lauritz Peder Voigt created a little garden on the east side of the city, which became the most popular place to visit for the citizens of that time. It was called Voigt's minde. (Voigt's memory). From here there is access to the sea, and there is a path from the center of town.

17. The Travelwriters never forgot the love of his youth and when he died in 1875 they found on his chest a little leather bag he had carried his whole life. It contained a letter from Riborg Voigt, and an order from the poet to burn the letter - unread - which was done. The bag was taken care of, and can be seen on the H.C. Andersens museum in Odense.

The memory of the young woman, by whom onne of our greatest men learned to know the world of love, and there by opened some of the deepest floodgates of his soul and made his poetic genius sound, we have, as a memory of the greatest romance of the 18th century, arrranged this beautiful walk through the streets of Fåborg. The walk is meant to be a auggestion you can boild on, and we therefore wish you a good experience.

This anhappy love happened to inspire a number of poems, such as Phantasier og Skizzer, Hjertets Melodi  and the play Skilles og mødes.

Riborg Voigt tour

Nachdem Reisedichter Hans Christian Andersen 1828 Student wurde und 1829 sein Debutbuch Zu Fub wom Holmens  Kanal zur Ostseite Amager's herausgab, seine erste Komödie Libe auf dem Nikolaj-Turm am königlichen Theater aufgeführt hatte und seine erste Gedichtsammlung in Druck gab, beschlob er sein erstes Honorar für eine Reise zu verwenden.

Der Dichter wollte, wie er auch in seiner Selbstbiographie ersählt, die Insel, auf der geboren wurde, näher und besser kennen lernen. Nach kurzem Aufenthalt in seiner Geburtsstadt Odense, ging er nach Fåborg, worüber er folgendes schrieb: Ich kam auf meiner Sommerreise in eine kleine Handelsstadt und in ein reiches, schmuckes Haus; hier tat sich eine neue Welt für mich auf, so grob und doch füllte es nur vier Zeilen die ich schrieb.

Swei braune Augen ich neolich sah,
un denen mein Heim und meine Welt lag,
dort loderete die Klugheit und des Kindes Frieden,
dies werde ich mein Leben lang nicht vergessen.

Der Reisedichter wurde von seinem Freund und Studienkameraden Christian Voigt eingeladen. Dessen Eltern waren der Kaufmann Lauritz Peder Voigt und seine Frau Anne Christine, geborene Brandt. Sie hatten fünf Kinder, eins davon war die nur 24-jährige Tochter Riborg, geboren 1806, deren Name einen einzigartigen Platz in der Geschichte der Stadt erhalten sollete, sie sollte berümte als jeder andere Fåborg-Bewohner werden, als der Dichter die Stadt wieder verlieb - mit einem gebrochenen Herzen.

1. Am 6. August 1830 kam der Reisedichter in Fåborg an. Er zog in des Hotel Rasmussen, Torvegade 12 ein (stillgelegt). Von hier sendte er sinen Hoteldiener mit seiner Visitenkarte zu Christian Voigt, der sofort ins Hotel kam und ihn für den nächsten Tag zu sich und seinen Eltern einlud.

2. Der Reisedichter stand früh auf am nächsten Tag, und begab sich in das Kaufmannsanwesen in der Vestergade 18. Er wurde empfangen von Riborg Voigt, die ihm Tee servierte und über die Langschläferei ihres Bruders spottete- Was das Gespräch ansonsten anthielt, ist nicht bekannt, aber das Treffen dieser beiden war der Anfang einer Liebesgeschichte, die in die Geschichte einging.

3. Am Nachmittag wurde eine Bootsfahrt nach Dyreborg arrangiert, und auf dieser Tour war der junge Reisedichter Riborg Voigts Kavalier. Sier war eine hübsche Brünette, lebhaft und begabt, mit einer ausgeprägten Weiblichkeit, fast kindlich zu nennen in ihrem anziehendem Wesen. Sie flocht einen Eichenkranz, und bat ihren Bruder, diesen dem Dichter zu geben, der daraufhin wie eine Sonne strahlte.

4. Am folgenden Tag fuhr man hinaus zu dem schmucken 3-flügligen Herrensitz Damsbo, hier bekam er Blumen und dieser Tag wurde ein besonderer Tag fü der Reisedichter, weil er genau hier entdeckte wie verliebt er in Riborg Voigt war, und sie unzweiifelhaft seine Gefühle erwiiderte.

5. Der Nacbar von Kaufmann Lauritz Peder Voigt war der Apotheker Bøving, Mellemgade 1, der ziehmlich reich war. Er hatte grobes litterariisches Interesse und hatte sich eine ganze Bibliotek eingerichtet. Sein Sohn der junge Foratadjunkt Poul Jacob Bøving, hatte Riborg Voigt gerade sein Jawort gegeben, als sie dann den jungen Reisedichter traf, ein Broch mit dem jungen Bøving hätte einen Skandal in der Stadt ausgelöst.

6. Der Reisedichter lieb sich überrenden ein paar Tage mehr in der Stadt zu bleiben, und unter andere, war Zeit für eine Fahrt nach Nakkebølle. Der Reisedichter war immer nock in guter Laune, er war ja der Mittelpunkt, wurde von seiner Umgebung gefeiert und trotzdem interessierte ihn am meisten Riborg Voigt.

7. Am Abend lud der Agent Simon Hempel Ploug zu Fest  und Tanz ein, seine Töchter waren mit dem Reisedichter zusammengetroffen unter dessen Aufenthalt in Fåborg. Der Dichter war nicht gerade ein Ballöwe. Als Riborg Voigt ihn fragte, ob er tanzen wolle, sagte er, er wolle lieber zuschauen. Riborg Voigt blieb bei ihm sitzen und unterhielt ihn den ganzen Abend, was ihm sehr schmeichelte.

8. Am letzten Tag wurde eine Tour zur Karleko Mølle arrangiert, deise Mühle ist die älteste erhaltene Mühle im ganzen Land. Das kupierte Gelände, die Wiesen, der Wald, die murmelnden Bäche und der Mühlenteich was eine sehr seltene Umwelt bildet, überwaltgten den Dichter.

9. Am nächsten Nachmittag setzte der Reisedichter seine Reise fort, er wurde in Voigts Wagen zu seinem nächsten Reiseziel, Flenstofte, gefahren. Riborg Voigt war bei der Abreise nicht zur Stelle, aber als ich auf dem Wagen sab und wegfuhr, sah ich ihr mildes Gesicht hinter dem Fenster, sie nickte, leb wohl.

10. Am 27. april 1831 wurde Riborg Voigt mit dem Forstadjunkt Poul Jacob Bøving getraut, der später Revierførster in der Grafschaft Brahsminde und dem Stammhaus Egeskov wurde. Das Ehepaar wohnte in der Revierförsterei Hanneslund, in der Nähe von Steensgaard. Hier wurden auch ihre 9 Kinder geboren.

11. 1843 sah der Reisedichter seine Jugendliebe wieder, es war am 9. juli wo ein Volkfest stattfand, und wo Riborg Voigt, nun Bøving, zusammen mit ihrem Mann und ihren Kindern war. Seine Enttäuschung war grob, und schrieb deshalb im selben sommer das Märchen Liebespaare, dies war ein mutwillingerAbschied an seine unglückliche Liebe.

12. Nachdem die Familie Bøving 48 Jahre in Hanneslund gewohnt hatte zog sie nach Fåborg, Sie wohnten Østergade 45 und am 30. November 1883 72 Jahre alt, starb hier Riborg Voigt.

13. Riborg Voigt wurde auf dem Assistent-Friedhof, Langelinie, begraben, wo Turisten das schmucke Grab besuchen und Blumen niederlegen.

14. Im Museum von Fåborg Das Lindbergsche Haus, Grønnegade 12, was einer Tochter Riborg Voigts gehørte, ist ein Zimmer mit Empioremøbeln und anderen persönlichen Gegenständen Riborg Voigt eingerichtet, unter anderem sind einige ungedruckte Gedichte vorhanden, woraus zu ersehen ist, wie sehr der Reisedichter in sie verliebt war, Auberdem existiert eine eingerahmte Haarlocke, die erst nach ihrem Tod auftauchte.

15. Riborg Voigt Vater, Kaufmann Lauritz Peder Voigt, der der mächtigste und reuchste Mann der Stadt war, schenkte 1858 der Heiliggeistkirche, Feltens Rist 14, ein Altarbild. Es ist täglich geöffnet von 9 - 17 Uhr.

16. 1884 lieb Lauritz Peder Voigt eine kleine Anlage errichten im östlichen Teil der Stadt, welche zur Ausflugsstelle der Vergangenheit für die Bürger der Stadt wurde, die Anlage wurde Voigts-Gedenkstätte genannt. Von hier aus gibt es eine Verbindung zum Wasser und es gibt eine Gehwegverbindung direkt vom Stadttinnern.

Der Reisedichter hat seine Jugendliebe niemals vergessen, und als er 1875 starb, fand man auf seiner Brust einen kleinen Beutel, den er sein ganzes Leben lang getrangen hatte. Er enthielt einen Brief von Riborg Voigt samt der Bitte den Brief ungelesen zu verbrennen - dies geschah. Der Beutel ist erhalten und kann im H.C. Andersens Museum in Odense besichtigt werden.

Die unglückliche Liebe des Reisedichters prägte eine ganze Reihe Gedichte - unter anderem Phantasien und Gedichte, Die Melodie des Herzens und das Theaterstück Abschiednehmen und Wiedersehn.

Mit der Erinnerung an diese junge Frau, die einem unserer Gröbten die Welt der Liebeskunst lehrte und damit einige tiefstliegende Schleusen seiner Seele öffnete, sein Dichterherz zum Klingen brachte, und in Erinnerung an eine der gröbtem Liebesromanzen des 18. Jahrhunderts, haben wir diese schöne Wanderung durch Fåborg Gassen arrangiert. Die Wanderung ist als Vorschlag gemeint, den Sie weiter ausbauen können, deshalb wünschen wir Ihnen viel Vergnügen und ein schönes Erlebnis reicher.