Tåsinge. Øen er den skønneste og frodigste ø i landet med det blånende sund og de skovklædte kyster, gyldne agre og frugtbare æblehaver. Perlen er den gamle hyggelige skipperby Tronse, der med sine prægtige gamle bindingsværkshuse med de små, blanke ruder og smukt malede egetræsstolper står som et levende minde om gammel dansk arkitektur og bygningskunst.
Disse gamle skipperhjem er gennem generationer gået i arv i de gamle sømandsslægter, som med kærlighed og pietetsfølelse har værnet og bevaret dem gennem tiderne.
Smilende og venlig byder byen med de hyggelige gader og de mange bygninger den fremmede velkommen til øen, og skønt dufter roserne og sommerens mangefarvede blomster i de velholdte haver under træernes løvrige kroner.
Og den, der en gang har besøgt Tåsinge, vender atter tilbage. Man må opleve en sommermorgen ved sundet, se solopgangen over Lunkebugten, nyde udsigten til Grasten og Langeland, der træder frem i synsranden i gyldent farveskær. Man må atter glæde sig over sommerdagens skønhed, bade i det blå og salte vand, føle brisens kærtegn, høre bølgernes sagte skvulpen og følge de hvide bådes yndefulde flugt. Og man længes efter en aften ved stranden med udsigt til Thurø og Christiansminde, når solen synker stor og rød i havets skød, klokkerne ringer, freden og stilheden breder sig og forlener partiet ved Pilekrogen og Bregningeskoven med uforlignelig skønhed, medens stemningen og aftenfreden fylder sjæl og sind, og sommerdagen blidt og stille munder ud i de lyse danske nætter.

Vindeby. På udflugten til Tåsinge var Rejsedigteren Hans Christian Andersen i Vindeby og besøgte Fedder Carsten, som havde været hans første lærer på Latinskolen i Odense. De var oppe på Bjerreby Banker, hvorfra der er en smuk udsigt til Korsør på Sjælland.

Valdemar Slot. Under sommerbesøg i Svendborg var Rejsedigteren på en udflugt til Tåsinge, hvor han blandt andet besøgte Valdemar Slot. Her så han en malerisamling og faldt i staver over et kvindeportræt af den Juuelske familie, og skriver i dagbogen. Det er det første kvindelige ansigt, der er gået mig til hjertet, og jeg blev overordfentligt vemodig ved at tænke mig disse dejlige former opløst til støv.
På en af herregårdens marker ses endnu det middelalderlige voldsted Kærstrup, som menes at være Valdemars Slots forgænger. Ca. år l400 blev borg og gods af dronning Margrete skænket til Odense bispestol, og blev - som alt andet bispegods - i l536 konfiskeret af Kronen. Ved mageskifte med Kronen erhvervedes gården l573 af Erik Ottesen Rosenkrantz, hvis sønnesøn l623 solgte den til Christian IV's svigermor, Ellen Marsvin. Det var på Kærstrup den intrigante dame førte kongen sammen med Vibeke Kruse, formentlig i håb om, at majestæten så ville se med mildere øjne på Kirsten Munks eventyr med Rhingreven! l630 tilfaldt Kærstrup Valdemar Christian, greve til Slesvig og Holsten, søn af Kirstine Munk og Christian IV (4), og som herregården nu ligger, blev den anlagt af kongen. Prinsen fik ingen tilknytning til slottet, idet han fartede Europa rundt. En periode var han i Rusland som zarens vordende svigersøn, men da han nægtede at gå over til den græsk-katolske tro, blev der intet ud af denne alliance. Efter den gamle kongens død blev prinsen Ulfeldts " tronkandidat ", hvorved han påkaldte sig halvbroderen Frederik III's fjendskab og rejste så atter fra Danmark. Under svensk krigstjeneste faldt han i Polen i l656. Hans søster, Hedvig, overtog i l658 Valdemars Slot, hvis gods hun for størstedelens vedkommende proforma overlod til svogeren Corfitz Ulfeldt. Da Ulfeldt i l663 blev dømt for landsforræderi beslaglagde Kronen alle hans besiddelser og Valdemar Slot udlagedes som ryttergods. Dermed strandede Christian IV's kongstanke om at gøre hele Tåsinge til et samlet gods i første omgang. Der skulle dog kun gå få år, før det alligevel lykkedes. Skaberen af det store gods blev admiral Niels Juel, helten fra slaget ved Køge Bugt. Stamhuset Tåsinge oprettedes af sønnen Knud og dets første besidder blev Niels Juel den yngre; i hans tid udvidedes og ombyggedes Christian IV's Valdemars Slot til det stilfulde barokanlæg, der nu er rammen om det Danske Herregårdsmuseum. I riddersalen afholdes der sommerfestival med koncerter, ballet, m.m.

Den 5. august 1830, mens digteren opholder sig på Tåsinge, ser han på Valdemar Slot et gammelt portræt af en adelsdame af den Juelske slægt. Han betages ved synet og betror sig til sin dagbog i ord, han aldrig før har benyttet. Det er manden i ham, der vågner. Det er, som om hans liv først nu begynder, og de tanker og længsler, der gennemstrømmer ham, giver han frit løb. “Det er”, skriver han “det første kvindelige ansigt, der har gået mig til hjertet, og jeg blev ordentlig lidt vemodig ved at tænke mig disse dejlige former opløst til støv. Giv mig en brud! Mit blod vil kærlighed, som mit hjerte vil det”.

Herregårdsmuseet: Fra påske til 30. april alle lørdage, søndage og helligdage kl. 10-17. Fra 1. maj til 30. september dagligt kl. 10-17. I oktober lørdage, søndage og skolefridage kl. 10-17. Adgang for grupper på min. 20 personer udenfor åbningstiderne efter forudgående aftale. Information +45  62226106

Ambrosiusegen. Den mægtige gamle Ambrosiuseg, som har navn efter digteren Ambrosius Stub, der blev født 1705 og som døde 1758 var en tid huslærer på Valdemar Slot.
Først efter hans død udkom hans skønne lyriske digte, og man må antage at antage, at han har samlet inspiration på den idylliske ø, og måske har han siddet under den gamle eg's mægtige krone og fundet udtryk for noget af den rigdom og skønhed, han ejede i sin sjæl.
Et skønnere minde end denne prægtige gamle eg kan næppe nogen digter ønske sig; som dens pragtfulde krone og ukuelig livskraft grønnes vår efter vår, lever hans digtning videre i det danske folk og på den danske tunge.

Bregninge kirke. Fra tårnet kan man i klart vejr se 63 kirkespir, l5 herregårde og 12 sydfynske øer. Om udsynet skrev Rejsedigteren: Udsigten er et sandt panorama, og jeg kunne dagligt se på det uden at trættes.
Som et vartegn ligger kirken på en bakke,72 meter over havet, skuende ud over øen, og oppe   fra tårnet ser man, når vejret er klart, ud over Tåsinge og det fynske øhav, over sundet til Fyen og over bæltet til Sjælland, ligesom det minderige Als og det flade Lolland ses tydeligt.
Kirkens historie går tilbage til det 15. århundrede. I 1882-83 blev kirkens romanske kor erstattet af et nyt, og skibet blev skalmuret. Skibets hvælv og tårnet er sengotiske, og et kapel på sydsiden kaldet "ny kirke" er opført1570 af Jakob Rosenkrantz. Kort efter fik kapellet våbenhus mod vest, og i 18. århundrdede opførtes langs hele skibets nordside et gravkapel. Tårnet fik 1793 en træoverbygning med udsigtgalleri. 1882 skifertag med et laternespir. Altertavle med maleri af A. Dorph fra 1905. Romansk granitfont. Fragment af et senromansk korbuekrucifiks. Senrenæssance prædikestol fra 1621. To kirkeskibe fra 1727 og 1729. I gravkapellet 13 kister af træ eller sten med lig af slægten Juel. Interessant romansk granitgravsten fra omkring 1200-50 med Kristusfigur og en arkadefrise samt runeindskriften:  Sven Sassersøn ligger her under. Hegle degn ristede mig, mester Bo gjorde mig".

Bregninge Bakke. Fra bakken er der en storslået udsigt, forstår man, at digteren, da han på sin sin køretur over Tåsinge, følte han sig inspireret til at skrive I Danmark er jeg født...   for selv om den lille ø bugter sig i bakke og dal, er den en smuk fyns perle.  

Bjerreby Præstegård. På turen til Tåsinge var Rejsedigteren på besøg hos sognepræst J.G. Møller i præstegården.