|
Kurs mod Slipshavn - og fortællingen
Skibsrejse tour |
På en dampskibsrejse fra Nyborg til Korsør i marts 1870, her havde Rejsedigteren Hans Christian Andersen et kort ophold i byen, og spiste på Schalburgs Hotel.
Da dampskibet lod vente på sig lejede han et lukket vogn, og kørte til Slipshavn. Herfra kom han med skibet sidst på eftermiddagen.
Halvøen med Slipshavn har fra gammel tid været et yndet udflugtssted, og det er stadig et område med store sjældne naturværdier, hvor der også har udspillet sig en lang række historiske begivenheder.
Her blev isbådene opbevaret, og herfra afgik de i strenge isvintre, når færgerne ikke kunne sejle. En anden del var tidligere jernbanestation med remise og drejeskive. Jernbanen fortsatte rundt om halvøens yderste ende til Slipshavn.
Kanonerne blev i tåge brugt til at advare skibe mod at nærme sig kysten.
Slipshavn er et gammelt toldsted. I Øresundstoldens dage skulle der også betales told for passage af Storebælt. Armerede skibe sørgede for den fornødne magt, og den store bygning på skansen er det gamle toldkontor.
Svenskerne satte sig fast her i 1658/590 , og 1808 blev en spansk hær udskibet herfra.
Under 1. Verdeskrig, da Storebælt var spærret af miner, blev den anlagt en station for undervandsbåde og vandflyvemaskiner. Man ser endnu den særprægede hangar.
Tyskerne benyttede stedet under 2. Verdenskrig.
Bygningerne er af meget forskellig oprindelse: kro, jernbanestation, fiskerhuse, tyskerbarak, marinestation m.m.
Slipshavn ligger på den lægivende side af pynten Knudshoved ved Nyborg.
Det er en lille naturlig havn, der har været benyttet gennem århundreder.
Der blev i 1656 opført en fire meter høj skanse på stedet, som skulle beskytte danske orlogsfartøjer, når de lå i havnen. Fra midten af 1800-tallet opstod der et lille bebyggelsesmiljø med toldbygning og lodseri. I 1885 blev området omdannet til marinestation. Senere fungerede det også som luftmarinestation, og der blev bygget en række bygninger - blandt andet en hangar. I nyere tid har bygningerne huset Marinehjemmeværnets skole.
Du finder Slipshavn på adressen Slipshavnsvej, 5800 Nyborg.
|
|